Opslag

Viser opslag med etiketten Hus

Citron-blomst

Billede
Vores citronplante har vokset sig dobbelt så stor som den oprindelige plante, og nu blomstrer den for første gang. Blomsterne dufter dejligt - lidt jasminagtigt. Blomsterne skal bestøves for at give citroner, og da planten står inde må der leges bi med en pensel. Spændende om det giver resultat. Det gjorde det med mandeltræet , men desværre skrumpede frugterne og faldt af inden de blev udviklede, måske pga tørke.  

Gobelinstof

Billede
  Jeg fandt dette fine gobelinstof på stofkiosken.dk og fik lyst til at lave ny hynde og pude i køkkenet og ombetrække klaverbænken. Katten havde været lidt hård ved det oprindelige stof, da det er nogle af de steder den ynder at ligge.

Gærdesmutte

Billede
Gærdesmutte Dette billede er taget af Takashi_Yanagisawa og hentet på  pixabay.com, da mine mange forsøg på at fotografere vores gærdesmutter ikke er lykkedes. Det er ikke så nemt med kun 4 gange forstørrelse og mobilkamera at fotografere så lille en fugl, og samtidig har den en vældig travlt. De er ved at bygge rede i vores kaprifolie og flyver frem og tilbage. Det plejer ellers at være solsorten der bygger rede der. Dejlig udsigt fra stuevinduet. Her dog uden gærdesmutte: Her endnu et gærdesmuttebillede - en tegning  fra gammel bog hentet på graphics fairy :

Ingefær

Billede
Jeg havde noget ingefær liggende, og det blev vist i forårshumør, for det er begyndt at spire. Nu er det kommet i en urtepotte med jord og bliver måske til en stueplante :-) Jeg har prøvet det før, men det var kun en enkelt knold, så det blev en noget tynd plante. Jeg håber på bedre resultat med fire knolde. Det skulle kunne lade sig gøre at få knolde til efteråret, men da det er en tropisk plante, skal den vente lidt endnu med at komme i drivhuset.

Vi har fået hund igen

Billede
Vi har fået hund igen 😀🐕- denne gang dog i form af dørstopper. Vi var i Ringsted og kiggede lige ind i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik -igen. Den ligger Huginsvej 2 og er er en fin stor genbrugsbutik. Foruden hunden blev det også til et par Kirsten Holst krimier og en bog med Thelwell's tegninger. Man kan læse mere om Igen genbrugsbutikker her .

Rådyr

Billede
Fin udsigt fra mit køkkenvindue - især fordi rådyrene ikke kommer ind i vores have mere. Vi forhøjede hegnet efter de havde gjort stort indhug i roser, jordbær og rhododendron. På et tidspunkt var der tre på besøg for at spise nedfaldsæbler. Nu må de nøjes med dem der står på vejen, men det er nu et dejligt syn. English

Tomatfrø og Tomatplanter

Billede
Årets første indendørs tomat Jeg høstede tomatfrø fra en potteplante-tomat jeg købte sidste år. Det er meget nemt. Man skraber bare kernerne ud i et glas med vand og lader det stå 3-4 dage. Så sis kernerne fra og skylles og lægges på køkkenrulle til tørring og opbevares til kommende år De spirede villigt i år og jeg plantede 5 i potter. Blomstrende tomatplanter De har så stået og pyntet i vindueskarmen. Jeg skulle nok have plantet 2-3 i hver potte, for en enkelt plante giver kun 5-6 tomater trods de mange blomster. Tomaterne er ikke ret store, så arbejdet står ikke helt mål med resultatet 😊🍅🍅🍅 English

Forår??

Billede
Vågnede op til denne flotte udsigt, men det er forår!! De sidste dage har sneen ellers været væk og erantis og vintergæk har lyst op. Også påskeliljerne og hyacinterne er på vej, men nu er alt dækket af sne. Det bliver vist ikke i påsken vi skal lave havearbejde. English

Karklud 27 - Monet

Billede
Mønstret på denne karklud er inspireret af mine badeværelsesfliser, som igen er inspireret af Monets køkken i Giverny og en artikel i The Express on Sunday Magazine. Vi besøgte Monets have og hus på en ferie i 1987:  og da vi skulle renovere badeværelse (2001) malede jeg fliser med porcelænsmaling og brændte dem i keramikovn. Jeg ville gerne have at det skulle være lidt patchwork-agtigt. Nu vil jeg så genbruge et par af mønstrene til karkludene, men det kom nu til at se meget anderledes ud i strik 😊 Slå 60 masker op og strik 4 pinde ret og så mønster indtil kluden har en passende størrelse, Slut med 4 pinde ret og luk af. 1.pind: 3 r, 1 v 2.pind: 2 v, 1 r, 1 v 3.pind: 3 v, 1 r 4.pind: som pind 2 X 4 X X X 3 X 2 X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢= ret. Alle lige pinde starter fra venstre og  ▢= vrang og X=ret English