Opslag

Viser opslag fra maj, 2021

Stort V

Billede
  Nu er jeg kommet til anden række af de store bogstaver, og det er nemmest at begynde i højre side af sytøjet, så der ikke skal tælles så meget. Derfor er det et V der skulle sys, og ikke det næste i alfabetet. Mønstret der er udgangspunktet hedder: Flemish Giant, og er fra Long Dog Samplers.  Jeg syr det på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn. Hvad det færdigt kommer til at måle, er lidt usikkert, fordi jeg ændrer mønstret.

Kvæder

Billede
  Nu blomstrer kvæden. Den har grentorne, men vi har lige plantet to andre kvæder, som ikke har torne. De hedder Scarlet Storm og Pink Storm, og skulle kunne klare ned til - 25 grader. De har ikke helt lukket sig op endnu, og det er svært at se forskel på farverne. Den der hedder Pink Storm ser mest rød ud lige nu 😥 - måske er det rod fra planteskolen. Scarlet Storm Pink Storm

Clematis og paradisæble

Billede
 Clematis'en laver finurligt fletværk op ad paradisæblets stamme. Meget dekorativt. Det er koldt og regnfuldt og det har fået paradisæbleblomsterne til at begynde at drysse ned: Vejen til kompostbeholderen er fint pyntet. Den lyserøde løber er lagt ud:

Stort L

Billede
 Det er det sidste af de store bogstaver i første række. Der er lidt plads der skal udfyldes efter L'et, men det venter til 2. række bogstaver er på plads. For at få det næste bogstav rigtig placeret, har jeg lavet hjælpelinjer med rød sytråd. Mønstret der er udgangspunktet hedder: Flemish Giant, og er fra Long Dog Samplers.  Jeg syr det på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn. Hvad det færdigt kommer til at måle, er lidt usikkert, fordi jeg ændrer mønstret.

Æbleblomster

Billede
  Nu blomstrer æbletræerne. Desværre er det både koldt og regnfuldt, så det er ikke meget vi ser til bierne. Det bliver spændende at se hvordan æblehøsten bliver ovenpå sådan et vejr.  Uanset udbyttet ser det jo dejligt ud lige nu. Disse æbleblomster er fra en tidlig sort, men Filippa-træet står fyldt med blomster og ligner en lyserød sky.

Stort K

Billede
  Stort K er færdigt. Mønstret der er udgangspunktet hedder: Flemish Giant, og er fra Long Dog Samplers.  Jeg syr det på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn. Hvad det færdigt kommer til at måle, er lidt usikkert, fordi jeg ændrer mønstret.

Grønkålsblomsterknopper og bladbeder

Billede
  Lige nu er der overvintrede grønkål i haven, og de  har fine blomsterknopper og der er også lidt bladbeder. Bladbederne blev strimlet, og det hele blev stegt på pande i olivenolie til det var lidt blødt, men stadig med lidt bid i. Det ville også egne sig fint i wokret, men vi fik det  til ovnstegt kyllingelår med tomatsalat og sorte oliven:

BOB - Helle Helle

Billede
  Jeg har hørt BOB af Helle Helle som lydbog på Bookmate, oplæst af Helle Helle. Hovedpersonen fra "de" og kæresten Bob er flyttet fra Lolland til København.   De flytter i lejlighed i Vanløse. Hun er begyndt at læse, men Bob ved ikke rigtigt hvad han vil. Det ender med et job på Sømandshotellet.  Gennem dagligdagens gøremål og oplevelser følger vi Bob i midt 80'ernes København. Han har svært ved at falde til i København, savner Lolland og familien og er ikke rigtigt en del af venindens liv. Det, der gør at jeg er så begejstret for Helle Helles bøger, er den eminente evne hun har til via helt dagligdags hændelser og gøremål at skildre personer og deres sindstilstand. Samtidig er det sjovt at få levendegjort og opfrisket en tidsperiode.   Jeg hørte historien som lydbog og det er nok lidt synd, for det giver ikke samme mulighed for at opleve detaljer og underfundigheder. Så jeg vil anbefale at læse den, så der er mere tid til reflektion, men så absolut anbefale den.   Da pe

Rød blomstring

Billede
  Nu er det den røde blomstring med massevis af blomster på oparadisæbletræerne. Kirsebærtræernes lyserøde blomstring er også flot, men jeg kan nu bedre lide denne mørkere farve Magnolien blomstrer også nu: I de gule farver er forsythia'en ved at blomstre af, men mahognie-busken lyser godt op:

B for bedrag - Sue Grafton

Billede
  B for bedrag af Sue Grafton er anden del i serien om den kvindelige privatdetektiv Kinsey Millhone. Kinsey Millhone bliver opsøgt af Beverly Danziger. Hun ønsker at finde sin søster Elaine Boldt, da hun mangler hendes underskrift på nogle papirer. Kinsey påtager sig noget modstræbende sagen, da hun mener søsteren selv forholdsvis let kan finde hende. Det viser sig dog sværere end antaget. Elaine er tilsyneladende taget til Florida på en af sine sædvanlige ferier, men hun er ikke til at opspore, og Kinsey frygter hun er død, og har hendes forsvinden noget at gøre med et mord begået tidligere på en af Elaines bridgevenner? Det bliver en speget sag som bl.a. indebærer at Elaines nabos hjem bliver vandaliseret og en anden nabo findes myrdet. Kinsey Millhones liv er også i fare. Spændende, velfortalt krimi. Jeg har tidligere blogget om: A for alibi - Kinsey Millhone 1

Stort J

Billede
  Det store J er ikke med på mønstret, så det har jeg måttet designe selv. Det gør så at hele mønstret rykker og bliver noget anderledes, især fordi der skal være plads til æ, ø og å også. Det må jeg finde ud af efterhånden. Mønstret der er udgangspunktet hedder: Flemish Giant, og er fra Long Dog Samplers.  Jeg syr det på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn. Hvad det færdigt kommer til at måle, er lidt usikkert, fordi jeg ændrer mønstret.

Pizza med nye grønne asparges og jordskokker

Billede
Pizzaen klar til bagning De grønne asparges vælter op nu så det blev til en pizza med asparges og jordskokker fra haven. Dej til 1 pizza: 1 ¼ dl lunkent vand 8 g gær 1 tsk salt 250 g hvid hvedemel 1½ spsk olivenolie Fyld: ½ dl tomatpassata 5-6 jordskokker 1 lille bundt grønne asparges 1 dl revet gouda chorizo sorte oliven oregano Gæren udrøres i det lunkne vand, blandes med resten, æltes. Hviler køligt mindst 3 timer, men kan sagtens laves dagen før. Rulles/ eller strækkes på meldrysset bord. Fyld efter behag. Bages i forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 10 minutter. Min ovn har pizzafunktion, så den bruger jeg. Jeg lavede dejen med hvid hvedemel - det var ok, men min favorit er nok halvt alm. hvedemel og halvt fuldkornshvedemel. Fyld: Bunden blev smurt med tomatpassata. Herpå jordskokker i meget tynde skiver, asparges i stykker, revet gouda og nogle skiver choritzo. Drysses med oregano.  Hertil fik vi en salat af: Fintstrimlet spidskål, friske abrikoser i skiver, pære og tørrede tranebæ

Tulipaner i egen have

Billede
Også mange dejlige tulipaner i diverse farver i vores have. Her nogle af dem: Selv om de er smukke, er det mærkeligt at efterspørgslen i Holland i 1630'erne fik priserne på enkelte løg til at stige helt enormt. Tulipanboblen var verdens første finansboble og resulterede i mange falitter, da den brast. De nne tulipanmani er også skildret i filmen Tulipanfeber. og så kunne jeg ikke lade vøre med at tage et billede af denne dobbelte narcisse:

Mini-Holland i Bråby

Billede
  Der er en dejlig blomstermark i Bråby (p.t. tulipaner og påskeliljer), som leder tanken hen på forår i Holland. I 2015 tog vi lille forårsferie og besøgte bl.a. Keukenhof, en imponerende blomsterpark. Her lidt blomsterbilleder fra ferien:

Pandekager - diabetesvenlige?

Billede
  For at gøre min pandekageopskrift mere diabetes-venlig har jeg udskiftet noget af hvedemelet med havremel og sukkeret med sødemiddel. Så kom den til at se sådan ud: 4 æg ½ dl rapsolie 3 dl havremel 2 dl hvedemel 2 dl skummetmælk 2 dl light øl ½ tsk salt  1 tsk Easis Perfect sød ½ tsk vanillepulver Jeg blender det og tilsætter væden ldt ad gangen. til konsistensen er som tyk fløde. Steges i smør.

Alpeblomster

Billede
  Endnu en af de fine østrigske blomsterserier. Her er det alpeblomster: Akeleje, Kranslilje, Wulfenia, Engblomme, Brandlilje, og Alpin anemone. Den alpine anemone hører til kobjældefamilien og vores kobjælde står flot lige nu. Der kommer flere og flere blomster hvert år.

Stort I

Billede
  Stort I er færdigt   og mønstret er ikke ændret - kun farvevalg.  Mønstret hedder Flemish Giant, og er fra Long Dog Samplers.

A for alibi - Sue Grafton

Billede
På Haslev Biblioteks bogsalg fik jeg J for justits af Sue Grafton og opdagede så at der er en hel række, hvor den første i serien starter med A og så kommer de alfabetisk. Heldigvis er der en hel del på Bookmate - det er jo heller ikke så nemt at låne på biblioteket p.t. Hovedpersonen i alle bøgerne er Kinsey Millhone, tidligere politibetjent og nu privatdetektiv. Hun bliver kontaktet af Nikki Fife, der er blevet prøveløsladt efter at have siddet fængslet for mordet på sin mand, Laurence Fife. Hun ønsker at Kinsey skal finde ud af hvem, der myrdede ham, da hun hævder at det ikke var hende.  Bogen starter med at Kinsey fortæller: "I forgårs slog jeg en ihjel, og det knuger mig om hjertet". Så der er spænding fra første side. Laurence Fife blev i sin tid forgiftet og dage senere døde en ansat i firmaet på samme måde. Kinsey starter efterforskningen og flere mord bliver begået.  Personkredsen er familien og ansatte i Laurence Fifes firma. Da morderen ved, at Kinsey har opdaget

Troldsmør

Billede
  Vores kastanjetræ blev for nogle år siden angrebet af kastanjeminérmøl og måtte fældes, men vi lod et stort stykke af stammen stå. Der er der nu insekthotel og  den bliver angrebet af diverse svampe. Jeg tror disse er troldsmør. Et  noget mere poetisk navn end de to engelske jeg har set. Scrambled egg slime mold - og værre endnu: Dog vomit slime mold. Jeg synes nu de er flotte med deres citrongule farve. Næste dag havde de ændret sig, og lignede mere boller der står og hæver: mon ikke det er spætten, der også har været på besøg:

Gulerodssuppe

Billede
  Gulerødderne er billige lige nu, men holder ikke længe - måske fordi de bliver vasket og proppet i plastikpose -, så det blev bl.a. til gulerodssuppe for at få dem brugt. Til suppen bruges: 400 g gulerødder 2 æbler 2 løg 2 fed hvidløg eller 8 stilke nye små hvidløg 2 vegetariske suppetern 8 dl vand olivenolie 1 spsk eddike  salt  peber Gulerødder og æbler skrælles og skæres i tern. Løg skrælles og skæres i små tern. På denne tid af året bruger jeg de friske små hvidløg jeg har i haven. Roden og toppen skæres af ( så er der 8-10 cm tilbage) og  det yderste blad fjernes, og hvidløgene snittes fint. Løg og hvidløg sauteres i olie. Når de er klare tilsættes gulerod og æbler i tern sammen med vand og suppetern. Det hele koger til grøntsagerne er helt møre og så blendes suppen. Smages til med eddike, salt og peber. Dertil fik vi grovflutes, rugdukkah og skyr rørt med et drys cayenne og et drys karry. Grovflûtes: 4 dl mælk 25 g gær 1 tsk salt 1/2 tsk drys let 1 spsk olie 1 dl hørfrø 1 dl so