Opslag

Viser opslag med etiketten Dyr

Jungshoved kirke og slot

Billede
  Dejlig gåtur ved Jungshoved kirke og voldstedet Jungshoved slot. Kirken var desværre lukket om mandagen. Det er en vejkirke, men vi havde ikke lige fået set i vejkirkebrochuren at mandag var lukkedag. Brochuren kan fås på biblioteket og den er også online og kan findes på kirker.dk. I stedet fik vi kigget på kirkegården hvor der er mange klippede og formede taks-figurer. Så må kirken vente til en anden udflugt. Kirken har vand på to sider og der er en lille kirkehavn. Ved siden af kirken ligger fortidsmindet Jungshoved slot. Slottet blev ødelagt under svenskernes hærgen ca 1660 og siden revet ned. Nu er kun voldstedet tilbage med en pragtfuld udsigt til Nyord og Lindholm. Hele området  Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor    er vildtreservat. Vådområdet er udpeget i henhold til Ramsar-konventionen og indgår i Natura 2000, som er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Vi så to kurtiserende lappedykkere, men de blev noget små på fotoet og noget gryned...

Blogpause afsluttet

Billede
På grund af salg af tidligere bolig og køb af ny har der ikke været tid til at blogge. Nu er alt så nogenlunde faldet på plads bl.a. takket være kæmpe hjælp fra familien. Det er lidt af en opgave at downsize fra 198 m2 hus og stor have til 88m2 og lille have, men dejligt nu det er overstået. Vi bor nu centralt i Præstø med gåafstand til butikker, bibliotek, læge og tandlæge, så der er meget, der er blevet lettere. Katten er ved at føle sig hjemme indendørs, men er meget utilfreds med naboens kat 😀🐈 Frimærker og lego er solgt, så det kommer der nok ikke flere indlæg om, men der var simpelthen ikke plads til det - også samlingen af dåser er reduceret kraftigt. 

Begyndervanskeligheder

Billede
  Spejlæg med 2 blommer, da en af vores unge skovhøns endnu ikke har finjusteret processen - men en lækker bonus👍. Vi har tre mørke skovhøns og to stribede, og det er de mørke, der er begyndt æglægningen. De stribede må være et yngre kuld. Derfor lægger ikke alle æg endnu, og de æg der kommer er af noget varieret størrelse. To hver dag er nu normalen:

Første æg

Billede
  I dag lød den meget tilfredse lidt pralende klukkelyd fra en af hønsene, og ganske rigtigt, den havde lagt et æg. Det er så det første af forhåbentlig mange. Spændende!

Høns i hønsehuset

Billede
Så kom der beboere i hønsehuset. Det er skovhøns. 3 sorte og 2 stribede. De er købt hos Bangs i Ugerløse. Meget nemt - bestilt på internettet og klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Hønsene er meget rolige og har snart vænnet sig til de nye omgivelser. De skulle være 16-18 uger gamle, så det varer nok ikke så længe før de så småt begynder at lægge æg.  

Hønsehus i samlesæt

Billede
  Købte hønsehus / hønsefræser hos Omlet. Det kom i 5 papkasser og har taget en dags tid at samle. Det virker ret smart og foruden den trykte vejledning er der også en vejledning på YouTube, så nu mangler vi bare hønsene! Eglu Cube hønsehus fra Omlet

Morgendis og rådyr

Billede
Frost i nat og tåge her til morgen. Rådyrene kom tæt  på  huset. I dag var de så nær at det var til at se at det var en buk og to hunner. Normalt ser vi også harer på denne tid, men i år er de indtil vidrere et sjældent syn.

Solsort

Billede
  Det er lidt svært at se, men der sidder en solsort i toppen af træet med morgenrøden som baggrund. Igen en flot morgenhimmel og let frost. Der var også tre græssende rådyr, men lidt for mørkt til at fotografere dem. En af solsortene tror vist også den er en mejse. Den har i hvert fald fundet ud af at spise af mejsekuglerne. Det kniber lidt at holde sig fast ret længe, men efterhånden er den blevet ret god til det.

Aloysius the Ram - Jo Rothwell

Billede
  Denne herlige billedbog på vers så jeg i vloggen: The Chateau Diaries . Det er en vlog jeg følger og som underholder mig når jeg motionscykler. Jeg har stiftet bekendtskab med en verden, hvor primært englændere opkøber slotte i Frankrig og så renoverer dem. Det var gennem TV-serien Han, hun og drømmeslottet. The Chateau Diaries foregår på Chateau de Lalande, hvor billedbogen om den uregerlige vædder også foregår. Stephanie Jarvis, der er medejer og har bopæl på slottet laver ugentlige vlogs om det daglige liv som slotsfrue og de mange renoveringer og istandsættelser. Det er nogle herlige livsbekræftende og morsomme vlogs. Yderligere har hun en vlog, hvor de pakker gaver ud, som forskellige mennesker fra hele verden sender dem. Det er en ugentlig foreteelse og ofte morsom at følge. Den hedder: Chateau Unwrapped . Reklamepengene herfra går til velgørenhed. Samtidig med denne vlog stiftede jeg også bekendtskab med en anden af deltagerne i drømmeslottet: Michael Petheric. Han har ogs...

Almindelig bærtæge

Billede
Da vi var ude og kigge på høst af valmuefrø så vi denne godt kamouflerede tæge. Ryggen ligner et flot våbenskjold. Den var mærkelig nok ikke i min insektbog, men opslag på nettet tyder meget på at det er en almindelig bærtæge (dolycoris baccarum). Den er ret flot, men skulle kunne efterlade en ubehagelig smag på brombær og hindbær.  Tæger kan åbenbart godt lide bær, for det var også der vi så stribetægen for to år siden, og der er altid de grønne bredtæger (nymfer) i hindbærrene - her dog på nødderne:  

Udsigter

Billede
 Når man er så heldig at bo på landet med marker rundt om matriklen, er der ofte meget smukke udsigter fra huset/haven Her udsigten fra soveværelsesvinduet i aftes. For en gangs skyld lykkedes det at få et billede med de rigtige farver. I morges var udsigten mod nord to græssende rådyr og også nogle grågæs: og mod syd på gårdspladsen blomstrer selvsåede violer:

Fin grøn farve

Billede
  Græshoppen var så venlig at sætte sig på hoveddøren, så den var til at fotografere. De har en tendens til at blive væk i græs 😀. Den har en pragtfuld grøn farve som minder meget om den maling der er brugt på dette fine stakit: Billedet har jeg taget i Montes Claros, Brasilien i 2006. Også den gang fascineret af farven.

Uldkugle

Billede
Pepsi rullet sammen til kugle med næsen under poten og som altid meget af dagen  afslappet og sovende. Sikkert træt og forædt efter musefangst. Den fanger en hel del nu markerne er afhøstet og kattemaden rækker noget længere.  

Sløv i varmen

Billede
  Det er ikke kun os der er sløve i varmen. Katten har fundet et sted på stuegulvet hvor det lufter lidt, og så er det bare afslapning. 😎🐈🐈

Sfinks-katten

Billede
Pepsi-katten leger sfinks. Ligefrem menneskehoved og løvekrop har den jo ikke, men posituren er der. Den store vogter kan den heller ikke siges at være. Kommer her nogen den ikke er helt sikker på hvem er, forsvinder den ind på nederste hylde i bogreolen. Her et billede af en sfinx på Louvre, jeg tog i 2008: Den blev fundet i 1825 i ruinerne af Amun Ra-templet i Tanis, og er en af de største sfinxer udenfor Egypten. Den menes at stamme fra ca 2600 f.Kr. Den er lavet i granit.

Gærdesmutte

Billede
Gærdesmutte Dette billede er taget af Takashi_Yanagisawa og hentet på  pixabay.com, da mine mange forsøg på at fotografere vores gærdesmutter ikke er lykkedes. Det er ikke så nemt med kun 4 gange forstørrelse og mobilkamera at fotografere så lille en fugl, og samtidig har den en vældig travlt. De er ved at bygge rede i vores kaprifolie og flyver frem og tilbage. Det plejer ellers at være solsorten der bygger rede der. Dejlig udsigt fra stuevinduet. Her dog uden gærdesmutte: Her endnu et gærdesmuttebillede - en tegning  fra gammel bog hentet på graphics fairy :

Pepsis foretrukne stol

Billede
Det er ikke altid lige let at komme til at sidde i sin egen stol, når det både er min og også ofte Pepsis foretrukne plads. Den er så afslappet, at jeg næsten ikke nænner at jage den væk, til trods for der er masser af andre stole magen til. 😔 🐈🐈🐈 Til gengæld er stolen dejlig varm, når det lykkes at erobre den.

Foderbræt og vintergækker

Billede
Stormen væltede det gamle foderhus og det gik i stykker. Nu er det nye endelig kommet og bliver "beundret" af katten. Jorden var lidt frosset, så det var ikke helt nemt at få det til at stå, men vinteren har indtil nu været så mild at både erantis og vintergækker blomstrer. Det lyder nu ikke til at at det varer ved - sne og kulde er varslet, så det er godt det igen er muligt at lægge mad til fuglene  i nogenlunde sikkerhed for katten.

Traner

Billede
Nu trækker tranerne sydpå. De er på vej til Sydspanien eller Nordafrika. I går kom en større flok på ca. 20 her forbi. Heldigvis snakker de meget sammen, så man får øje på dem. I 2012 var vi  ved Hornborgasjön og se traner. Det var en stor oplevelse at se ca. 20.000 traner samlet, og imponerende når de skiftede mellem spise og dansepladsen og natlogiet. Det var en større indflyvning hver morgen. Sidste år tog vi til Pulken i foråret også for at se traner. Der var ikke ligeså mange som Hornborgasjön, men der var jo ikke så langt at køre. English

Dordogne 2 - Jardin de Marqueyssac

Billede
Jardin de Marqueyssac ligger kun 1½ km fra Camping la Cabane Det er et fantastisk område bestående af en have og en park. 150.000 buksbum bliver klippet i hånden to gange om året og de fineste faconer opstår. Haven og parken ligger i en højde af 130 meter over floden. Det er kalkklippe og kalkholdig jord, og da kalkklipperne suger varme om dagen om sommeren, og der er dis og tåge fra floden om vinteren kan planter, som normalt ikke kan trives i området , gro her. Der er flere forskellige bugtede  gåture -mere end 6 km - og nogle med pragtfuld udsigt til dalen. Her lidt forskellige billeder fra parken: Og så udsigten til en anden fantastisk by i Perigord: La Roque-Gageac : English .