Opslag

Viser opslag fra august, 2020

Høst

Billede
 Høst til aftensmaden i går. Det lykkedes at få lidt majs trods harens afgnavning af toppene, da de var kommet op. Lige nu bugner haven med grøntsager og frugt.  Plukkede også lige en buket scabiosa. Det er en pragtfuld farve. Frøene har jeg købt hos Impecta - Sverige. De grønne grene er fra vinterjasminen.

Charles Street Nr. 44 - Danielle Steel

Billede
 Charles Street Nr. 44 af Danielle Steel har jeg hørt som lydbog. Francesca og hendes kæreste og forretningspartner kan ikke få forholdet til at fungere og beslutter at gå hver til sit. Francesca vil gerne beholde både deres hus og det galleri, de har drevet sammen. For at få det til at fungere økonomisk må hun udleje nogle af husets værelser. Det bliver til unge Eileen, enlige far Chris og den berømte kogebogsforfatter Marya. Jeg var ikke begejstret for bogen. Mange klicheer, gentagelser og sort/hvidt persongalleri. Oplæsningen var med en del pudsige udtalelser af stednavne og fremmedord. Ikke en forfatter jeg vil dyrke 😃, men hun er ellers meget populær og er en af de bedst sælgende forfattere i USA og på verdensplan med over 500 millioner solgte eksemplarer. Hun  har skrevet 179 bøger, og en del af hendes bøger er også  filmatiseret. 

Rudbeckia og Sankthansurt

Billede
  Sommeren går på hæld, men Rudbeckia og Sankthansurt lyser godt op i haven. Nåede at fotografere dem imellem regn- og tordenbyger. Begge planter breder sig hurtigt og har overtaget en hel del af bedet. De er nemme at dele og kræver ikke meget pasning.

Kurv med frugter

Billede
  Dette motiv med små hunde og frugtkurv + starten på en vindmølle, er det næstsidste i venstre side. Det blev akkompagneret af Halvmorderen af Håkan Nesser . Jeg var godt underholdt. Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting

Halvmorderen - Håkan Nesser

Billede
  Halvmorderen af Håkan Nesser. Jeg har læst rigtig mange af Håkan Nessers bøger bl.a. Van Veeteren og Barbarotti serierne, så det var dejligt at opdage en jeg ikke havde læst. Nu hører jeg den som lydbog, mens jeg broderer. Hovedpersonen er en gammel knark på 74 år, Adalbert Hanzon. Han er overvægtig, let fordrukken sortseer, der efter mere end 40 år får et glimt af sin fordums elskede. I mellemtiden har han siddet 10 år i fængsel og nu får han brug for at vide hvad der skete dengang, da hans elskede forsvandt. Derfor er han begyndt at skrive ned hvad der skete dengang og hvad der sker nu. Han får hjælp af sin gnavne nabo. De ses ikke tit og bruger tiden sammen til at fornærme og irritere hinanden og drikke whiskey. Også en meget snakkende halvkusine hjælper med at udrede trådene. Morsom krimi om kærlighed og had og fjendskaber og venskaber. Af Håkan Nesser har jeg tidligere blogget om:  Eugen Kallmanns øjne De venstrehåndedes forening

Tomatsalat med semi-dried rødbeder

Billede
  Jeg får nyhedsbrev fra Kirsten Skaarup med spændende opskrifter og pragtfulde billeder. I denne uge var det opskrift på denne salat . Man koger rødbederne først til de er møre 45-60 minutter og så skæres de i mindre stykker og tørres i ovn ved 125 grader i en god times tid.  Jeg brugte de stribede rødbeder fordi jeg har flest af dem. De blev lidt blege i farven men smagte dejligt. De bliver søde af bagningen. Salaten består desuden af tomater, brombær, feta eller salatost, basilikum og en god olie/eddike dressing. Vi fik stegt laks og blomkålsris til: Der var flere tørrede rødbeder end jeg skulle bruge, så de blev til lækker salat dagen efter sammen med haricovert. Bønnerne blev kogt 2 minutter og afkølet. Rødbeder og bønner blev vendt i dressing af olivenolie og citronsaft, salt og peber.

Motiv lidt under og til højre for midten - rød

Billede
  Motiv under og til højre for midtermotivet. Det bliver lidt krøllet i varmen, men jeg venter med at stryge og presse til hele arbejdet er færdigt, og det kommer til at vare en godt stykke tid endnu. Har hørt Kærlighed og kræmmerfund mens dette blev broderet. Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting

Karklud 148

Billede
  Slå 60 masker op og strik 6 pinde ret, og så mønster. Husk at begynde og slutte alle pinde med 2 ret . Når kluden har den ønskede længde strikkes 6 pinde ret og lukkes af. 1.pind: 1 r, 1 v, 4 r, 1 v, 1 r 2.pind: 2 v, 1 r, 2 v, 1 r, 2 v 3.pind: 3 r, 2 v, 3 r 4.pind: 3 v, 2 r, 3 v 5.pind: 2 r, 1 v, 2 r, 1 v, 2 r 6.pind: 1 v, 1 r, 4 v, 1 r, 1 v X X 6 X X 5 X X 4 X X 3 X X 2 X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret. Kluden er strikket på pinde nr.3 og bomuldsgarn 8/4

Kræmmerfund og kærlighed - Ewa Klingberg

Billede
  Kærlighed og kræmmerfund er en feel-good roman der foregår i to tidsspor. Det ene er i 1800-tallet, hvor den unge pige, Nanny, kommer i huset hos en velhavende familie. Det andet foregår i nutiden, hvor den nyskilte Felicia begynder på et helt nyt liv. Efter skilsmissen overtager hun den gamle udlejningsejendom, hun bor i. Lejligheden er helt tom, for den tidligere ægtemand har taget alle møblerne med. Det gør at Felicia skal finde nye møbler og samtidig få styr på økonomien. Langsomt begynder hun også at lære de andre beboere i ejendommen at kende og også antikhandleren Johan.  Kapitlerne skifter mellem Nanny og Felicias liv og kærlighed og spindes sammen til sidst. God og hyggelig sommerlæsning/lytning.  Jeg hørte den på Bookmate og kom lidt videre med mit broderi. Bogen er den første i Huskvarna-sviten.. Der er 5 i alt, men det er vist indtil nu kun den første der er oversat. De andre kan lånes på svensk i bibliotek.dk.  Ewa Klingbergs blog    Facebook Instagram

Squash med enchiladasovs og iturevet kyllingebryst

Billede
Klar til at komme i ovnen 4 personer: 2 kogte kyllingebryster revet i stykker Enchilada sovs revet ost squash Hvis squash'ene er store er det nemmest at dele dem og skrabe kernerne ud, drysse dem med salt og lade dem stå en times tid. Væden hældes fra og de tørres med køkkenrulle inden kyllingekødet blandes med enchiladasovs og fyldes i. Drysses med revet ost og bages i ovnen 45 minutter ved 200 grader. Har man mindre squash bliver det fint at skære tynde skiver med en bred skræller. Strimlerne drysses med salt og står en times tid inden de duppes tørre. Man lægger så 3-4 stykker ved siden af hinanden, kommer en god spiseskeful fyld på og ruller squashstrimlerne rundt om fyldet. De små pakker kommes i ildfast fad, drysse med revet ost og bages 30-45 minutter i ovnen. Der er en fin instruktion på Ketovale.com  i at lave de små pakker. 

Blomster - rød

Billede
  Under og omkring midtermotivet er der lidt blomster og starten på en ny figur. Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting

Five Hundred Miles From Home - Jenny Colgan

Billede
  Five Hundred Miles From Home af Jenny Colgan. En mandlig sygeplejerske (Cormac) fra Scotland og en kvindelig sygeplejerske fra London (Lissa) bytter i en periode job. Lissa skal have en pause fra jobbet i London efter en traumatisk oplevelse, hvor en ung dreng med vilje bliver kørt ned. Også Cormac har traumatiske hændelser bag sig efter han har været i hæren.  Det bliver en meget anderledes oplevelse end de begge havde forventet. De udveksler noter om deres patienter professionelt og langsomt opstår gensidigt venskab/tiltrækning. Det er en typisk Colgan - sjov, hjertevarm  og underholdende kærlighedshistorie. Det er tredje bog i serien: Scottish Bookshop, så der er godt gensyn med flere af personerne herfra. Serien består af: The Bookshop on the Corner - Scottish Bookshop 1 The Bookshop on the Shore   - Scottish Bookshop 2

Tørke

Billede
  Trods tørke er der stadig mange fine blomster i haven. Vandbeholderne er tømt, så vi håber på regn, men det er indtil nu gået udenom os. I år har jeg sået skabiosa og det bliver ikke sidste gang. De er meget yndige: Blåregnen er afblomstret, men frøstandene er også dekorative: Lidt flere havebilleder:

Hjemmelavet Enchilada sovs

Billede
Her er Enchillads sovsen blandet med iturevet kogt kyllingebryst og fyldt i udhulet squash.   I en skål blandes:  3 spsk mel 1 spsk chilipulver 1 tsk stødt spidskommen ½ tsk tørret oregano ½ tsk hvidløgspulver ¼ tsk salt 1 knivspids kanel endvidere skal bruges : 3 spsk olivenolie 2 spsk koncentreret tomatpasta 4-5 dl kyllinge eller grøntsagsfond 1 tsk hvidvinseddike peber Olien varmes op og mel og krydderier kommes i og varmes et par minutter i olien. Så tilsættes tomatpastaen, og fonden lidt efter lidt, mens der piskes godt. Det er ligesom når man laver en opbagt sovs. Der tilsættes væde til sovsen har konsistens som tyk sovs.

Karklud 147

Billede
Slå 64 masker op og strik mønster. Når kluden har den ønskede længde lukkes af. Mønster: 1.pind: 2 v, 2 r, 12 v 2.pind: 12 r, 2 v, 2 r 3.pind: 2 v, 2 r, 2 v, 10 r 4.pind: 10 v, 2 r, 2 v, 2 r 5.pind: som pind 1 6.pind: som pind 2 7.pind: 2 v, 2 r, 2 v, 2 r, 2 v, 2 r, 2 v, 2 r 8.pind: som pind 7 9.pind: 10 v, 2 r, 4 v 10.pind: 4 r, 2 v, 10 r 11.pind: 8 r, 2 v, 2 r, 2 v, 2 r 12.pind: 2 v, 2 r, 2 v, 2 r, 8 v 13.pind: som pind 9 14.pind: som pind 10 15.pind: som pind 7 16.pind: som pind 7 X X X X X X X X 16 X X X X X X X X 15 X X X X X X X X X X X X X X 14 X X X X X X X X X X X X X X 13 X X X X 12 X X X X 11 X X X X X X X X X X X X X X 10 X X X X X X X X X X X X X X 9 X X X X X X X X 8 X X X X X X X X 7 X X X X X X X X X X X X X X 6 X X X X X X X X X X X X X X 5 X X X X 4 X X X X 3 X X X X X X X X X X X X X X 2 X X X X X X X X X X X X X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret. Kluden er stri