Appelsinmarmelade - sukkerfri
Overflod af appelsiner førte til appelsinmarmeladeeksperiment. Det blev lækkert. Det er kun en lille portion lavet på 3 appelsiner. 2 økologiske røde appelsiner 1 appelsin 1 dl vand 1 spsk grøn melatin De økologiske appelsiner skrælles tyndt med kartoffelskræller og de tynde skræller skæres i fine strimler. (Appelsintern og skræller vejede ca 350 g) Så pilles skrællen og resterne af skrællen af alle appelsinerne og appelsinerne skæres i små stykker. Kernerne fjernes. Skræller og appelsinstykkerne kommes i gryde med 1 dl vand og småkoger 20-30 minutter. Derefter kommes halvdelen i bamix minihakkeren og pureres og bagefter det samme med den sidste halvdel. Puréen kommes tilbage i gryden og tilsættes 1 spsk grøn melatin og koges 2 minutter. Kommes på rene glas. Hvis marmeladen skal være mindre bitter skal man nok nøjes med skrællen fra den ene økologiske appelsin.