Opslag

Viser opslag fra juni, 2020

Roser lige nu

Billede
Roserne er vist på sit højeste lige nu og det er svært at begrænse fotograferingen af dem, for der er så mange skønne former og farver.

Blomkålsris

Billede
Jeg var temmelig skeptisk, da jeg hørte om blomkålsris, og forestillede mig at det blev noget moset tilbehør, men det skulle afprøves. Blomkålen blev revet på den grove side på råkostjernet og lige inden det skulle spises blev det overhældt med kogende vand og stod 1 minut - blev siet og serveret. Det smagte rigtig godt, og så har det den fordel at det er super sundt og få kalorier.  Brune rå ris indeholder 358 kcal pr. 100 g  og kulhydrat ca. 70 g - blomkål kun 24 kcal og 1.9 g kulhydrat. Det bliver bestemt ikke sidste gang ris bliver udskiftet med blomkålsris.

Blomster omkring sløjfe - rød

Billede
Omsværmet blomst med 5 små sommerfugle. Syet i 2.  øverste række i mønstret. Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting

Overdådig blomstring

Billede
Lige nu blomstrer denne rose, som jeg tror er en Rosa Helenae. Det er en meget nem slyngrose, som nu er ca 3 meter bred og  2½ meter høj. Den er ikke særlig tornet, og indtil videre er den meget sund og har ikke fået rust eller sorte pletter på bladene. Håber det varer ved. Oprindeligt stod den ved en af vores rosenbuer, men der trivedes den ikke så godt, så den blev flyttet og det har fået den til at vokse sig rigtig stor på få år.

I figentræets skygge - Camilla Davidsson

Billede
I figentræets skygge af Camilla Davidsson. Susanne bliver som 53-årig forladt af sin mand, og skal til at finde ud af tilværelsen alene efter i mange år primært at have passet børn og hus. Hun har arvet et nedlagt ismejeri på Gotland efter sin mor og beslutter at opmagasinere møbler og nips fra det gamle hjem der. Hun beslutter sig for at sælge det og købe mindre lejlighed i Stockholm, men en vandskade ødelægger planerne. Vi følger hendes kamp med al det praktiske, som hendes mand før tog sig af, og hendes gradvise venden tilbage til et nyt liv med nye muligheder og nye venskaber / kærester. Det er en hyggelig, varm feel-good bog.

Karklud 143

Billede
Sl å 60 masker op og strik 6 pinde ret og derefter mønster. Når kluden har den ønskede længde strikkes 6 pinde ret og lukkes af. Mønster: 1.pind: 1 v,1 r, 1 v, 5 r, 1 v, 1 r 2.pind: 2 v, 1 r, 3 v, 1 r, 3 v 3.pind: 1 v, 3 r, 1 v, 1 r, 1 v, 3 r 4.pind: 4 v, 1 r, 5 v 5.pind: 1 v, 9 r 6.pind: 1 r, 3 v, 1 r, 3 v, 1 r, 1 v 7.pind: 2 r, 1 v, 5 r, 1 v, 1 r 8.pind: 2 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 3 v 9.pind: som pind 7 10.pind: som pind 6 11.pind: som pind 5 12.pind: som pind 4 13.pind: som pind 3 14.pind:som pind 2 X X 14 X X X 13 X 12 X 11 X X X 10 X X 9 X X X 8 X X 7 X X X 6 X 5 X 4 X X X 3 X X 2 X X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret. Kluden er strikket på pinde nr.3 og bomuldsgarn 8/4

Liljekonval? - rød

Billede
Endnu en blomst færdig. Den ligner lidt liljekonval eller løjtnantshjerte ( men her er bladene forkerte). Mønstret er i 2. række øverst på broderiet - midt for. Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting

Spidskålsgryde

Billede
2 personer ½ mørbrad i tern 1 spidskål snittet fint 2 gulerødder i julienne 1 løg i tern 2 dl edamame bønner (frø) 2 tsk mild karry salt peber olie/smør Mørbraden krydres med salt og peber og steget i wok. Når den har taget farve overalt kommes løget i og efter et par minutter tilsættes karryen. Når den er brændt af, tilsættes resten og steger  5-10 minutter. Serveres med groft brød, ris eller pasta.

Blomster og sommerfugle - rød

Billede
Sidemønster i højre øverste side af arbejdet nu færdigt.  Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816.

Grøn guldbasse

Billede
Denne flotte grønne guldbasse sidder og smovser i blomsterne i blærespireaen (Physocarpus). Den hedder på latin Cetonia aurata og hører til tobisterne. Den minder i facon om ægyptisk skarabæ, men den er også en tobist, så det er ikke så mærkeligt.

En sommer i Italien - Sue Moorcroft

Billede
En sommer i Italien af Sue Moorcroft. Sofia har brugt meget af sin ungdom på at passe sin syge far Aldo. Inden han dør får han Sofia til at love, at hun vil rejse til hans fødeby i Italien, drikke god vin, have det sjovt og prøve at finde lykken. Hun rejser til Monteliberta og får job som servitrice. Her møder hun den attenårige Amy, der er rendt hjemmefra, da hun opdager at hendes far ikke er hendes biologiske far. Sofia tager hende under sine beskyttende vinger. Sommerforelskelse bliver det også til, da engelske Levi dukker op. Hun møder også sin italienske familie, som hun aldrig har kendt. Det er en romance / feel good bog meget velegnet som sommerlæsning - velfortalt med dejlig italiensk stemning. 

Smittestop

Billede
Den nye app fra Sundheds- og ældreministeriet er nu klar til download og brug. Den er lavet godt og sikkert, og kan kun det vigtigste: Give besked hvis du har været tæt på en person smittet med Covid-19 eller dele med andre brugere af appen, hvis man selv er smittet. Man skal blot downloade appen og give samtykke og tillade bluetooth.  Data om hvor man befinder sig registreres ikke, og du er anonym hvis du melder sig smittet, og man kan ikke se hvem eller hvor mange der har opholdt sig tæt på, og de kan heller ikke se dig. Det er fordi mobilen laver tilfældigt ID hvert 15. minut. For at sikre mod misbrug skal man benytte NemID hvis man melder sig smittet, så det kan verificeres. Effektiviteten af appen afhænger af, at så mange som muligt bruger den - så kom igang - download den og aktiver den. Man kan læse mere om appen på: smittestop.dk

Jolly Dance

Billede
Lige nu blomstrer roserne, og Jolly Dance rosen er blevet så stor at den nu har nået altanen på 1.sal. Her lidt flere billeder af de smukke blomster:

Dampet havkat med stegt blomkål, ærter og rucola

Billede
Dampet havkat med stegt blomkål, ærter og rucola 2 personer: 300 gram havkatfilet uden skind 3 dl ærter 1 blomkål  2 håndfulde rucola 20 g hasselnødder citron salt peber smør/olivenolie 1½ dl bulgur Bulgur koges efter anvisning på posen i 15 minutter Blomkålen deles i buketter og steges i olie/smør ca. 10 minutter - de sidste minutter varmes ærterne med. Hasselnødderne varmes på pande og hakkes derefter. Havkatten lægges i ildfast fad med låg, krydres med salt og peber og kommes i mikroovnen ved fuld effekt i 4-5 minutter. Skal hvile lidt inden servering. Bulgur, blomkål, ærter og rucola blandes og drysset med hakkede hasselnødder. Citron og dild serveres også til.

Karklud 142

Billede
Karklud strikket for at få rester brugt op. Derfor skiftes farve efter hver ottende pind. Slå 60 masker op og strik 6 pinde ret og så mønster. (striber). Når kluden har den ønskede længde strikkes 6 pinde ret og lukkes af. 1.pind: ret 2.pind: vrang 3.pind: ret 4.pind: vrang 5.pind: ret 6.pind: vrang 7.pind: ret 8.pind: vrang  skift farve 9.pind: vrang 10.pind: ret 11.pind: vrang 12.pind: ret 13.pind: vrang 14.pind: ret 15.pind: vrang 16.pind: ret skift farve X X X X 16 X X X X 15 X X X X 14 X X X X 13 X X X X 12 X X X X 11 X X X X 10 X X X X 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret. Kluden er strikket på pinde nr.3 og bomuldsgarn 8/4