Opslag

Viser opslag med etiketten Spil

Julekalender

Billede
  Fra min veninde omtalt i forrige blog fik vi i år denne sjove julekalender. Det er et bankospil med talemåder. Vi trak så på skift et rødt hjerte og skulle se hvilket billede der passede til. Når en af os havde en fuld plade, var der en gave. Gaven viste sig at være disse dejlige uldsokker. De er meget behagelige og strikket så de følger tæernes form - altså både en venstre og en højre sok. 💓💓

Joe's Sour Cream - gevinst

Billede
Så har jeg igen vundet chips - det er et større lager vi oparbejder 😄 Denne gang var det i ALDI's fødselsdagsspil, som jeg har deltaget i via Prizebeat. Der er gevinst, hvis man skraber tre ens. Jeg har tidligere vundet i ALDI's skrabespil , og blogget om det.

Julekalender - puslespil

Billede
Én færdig kalender, og tal og snor klar til den næste Julekalenderne til de mindste børnebørn består igen i år af puslespil på 1000 brikker med julemotiv. Det er jeg så "nødt til" 😅 at lægge selv først, da brikkerne skal pakkes i poser på ca 40 brikker i hver. Hvis det skal være sjovt at lægge, skal brikkerne i hver pose være sammenhængende og det indebærer jo at puslespillet må  lægges først. Jeg printer en side med tal som lamineres, klippes ud, hulles og bindes på poserne med brikker. Der findes mange  brugbare sider med tal til kalendere på nettet bl.a. på Pinterest. I dag er  begyndelsen til den næste pakke-puslespils-kalender klar. Den skulle jo gerne være færdig inden 1.december 🎅🎅🎄: Klar til lægning

Vouchers Bilka

Billede
Bilka har p.t fire spil som apps til mobilen. De to af dem  ses her. Det er et kabalespil, og et spil hvor man skal danne ord. Når man spiller dem optjenes points og de kan så senere veksles til udvalgte produkter. Vi kommer ikke så tit i Bilka , så jeg havde optjent en del og høsten ses her: Man skal købe en vare for hver voucher man bruger, men man bestemmer selv hvad det skal være.

June's Journey

Billede
Jeg er blevet lidt grebet af at spille June's Journey. Det er et findespil, hvor man i forskellige scener skal finde diverse genstande. Samtidig er der en kriminalhistorie, hvor forskellige spor skal findes og i hvert kapitel skal man løse en opgave. Der er så forskellige belønninger i form af liv, penge, blomster, diamanter, byggematerialer og kompasser som bruges til at skabe og bebygge en ø. Her et billede af noget af den ø jeg har "skabt". For at udvide øen skal man optjene kompasser som så låser et nyt område op dvs. at tågen letter i et område og der kan bygges på det. Det er et meget flot tegnet spil. Historien foregår i 20-erne og der er en del flere funktioner end jeg har beskrevet. Det tager lidt tid at finde ud af dem allesammen, men jeg synes det er godt opbygget og sjovt at spille. Spillet er lavet af Wooga .