Opslag

Viser opslag fra august, 2019

Roser - igen

Billede
Vi har været meget tæt på at skrotte denne rose mange gange, fordi den tit får knopper, hvor de yderste blomsterblade visner, og så folder knoppen sig ikke ud. Sådan har det ikke været i år, hvor den står fint med udsprungne blomster. Levetiden er forlænget betragteligt. Jeg har gennem årene samlet en del billeder af havens roser, som kan ses her: Roses

Born in Ice - Nora Roberts

Billede
Born in Ice af  Nora Roberts Det er anden del af en trilogien: Born in I andet bind er det søsteren Brianna, der er hovedpersonen. Hun har arvet barndomshuset efter faderens død og laver det om til lille pensionat. Her ankommer forfatteren forfatteren Grayson Thane og sød musik opstår. Der er selvfølgelig komplikationer, da Brianna lider af brudt hjerte og Grayson af trist fortid. Samtidig finder Brianna et breve på loftet, der afslører ukendte ting fra fortiden. Historien er ugebladsagtig, men alligevel velskrevet nok til jeg læser serien færdig og bestille Born in Shame på biblioteket. Der findes ca. 100 bøger på dansk af Nora Roberts, men jeg tror ikke denne serie er oversat. Jeg har ikke kunnet finde den. Mange af Nora Roberts bøger er udgivet på Harlequin, men ikke disse selv om genren romantik og passion ville passe fint. Jeg har tidligere blogget om 1. del: Born in Fire

Roser

Billede
Roserne har nydt godt af det varme vejr og jævnlig regn. De har blomstret længe og overdådigt og gør det stadigt.. Jeg har gennem årene samlet en del billeder af havens roser, som kan ses her: Roses

Lang gulerod

Billede
Høstede gulerødder til aftensmaden. Det var ikke helt nemt at få den ene op, da den var godt ½ meter lang. Frøene er fra en pose med blandet farvede gulerødder. Hvide, gule, orange og lilla. De smager nu ikke alle lige meget af gulerødder. De hvide er lidt pastinak-agtige i smagen.De lilla har vi ikke prøvet endnu.

Chilifrø

Billede
Som jeg skrev i blogindlæg om chili tog jeg frø fra chilierne til brug næste år. Jeg har efterfølgende læst på COOP's App: "Nej, den stærke smag i din chili sidder ikke i frøene" Det er åbenbart frøstolen der er den stærkeste, så det hjælper ikke kun at fjerne frøene. Jeg havde taget frøstolen med frø ud og lagt på køkkenrulle til tørring. I dag var de klar til at komme i frøpose, og da de var helt tørre tænkte jeg at jeg godt kunne tage dem uden handsker og putte dem i posen. Det var en fejl!! ⛔ Trods vask af hænder kan der åbenbart være spor tilbage, for jeg fik senere gnedet mig i øjet, og trods gentagne skylninger med saltvand sved det længe. Så engangshandsker anbefales.🔥🔥🔥

Figenhøst

Billede
Der er ikke en stor produktion af årets første figner, men i dag var 2 ud af 3 modne. Det er spændende at se om 2.generation af fignerne når at blive modne i år. Lige nu er de ikke så store:

The Age of Misadventure - Judy Leigh

Billede
The Age of Misadventure af Judy Leigh. Georgie (55) er ejer af en skønhedsklinik, hvor datteren Jade også arbejder som personlig træner. Hun er fraskilt og bruger tiden på arbejde og hjælp til sin 88-årige tante og med at bekymre sig om Jade og søsteren Bonnie. Bonnie er gift med den evigt utro og kriminelle Kyle. Da hen så kommer i alvorlige vanskeligheder sørger Georgie for at de alle fire tager på ferie for at flygte fra Kyle og  hans truende "forretningsforbindelse". Både Kyle og gangsteren er dog på sporet af dem. Jeg har lige læst en anden af Judy Leighs bøger: Damen som købte en bus og bare kørte  og det var lidt sjovt at læse en "chick-lit" om gamle mennesker. Derfor lånte jeg The Age og Misadventure, der også har hovedpersoner af en vis alder, men den fængede ikke rigtigt. Måske er det den svære toer.

Chili

Billede
Der er mange chilier i drivhuset lige nu. Jeg halverer dem og skraber kernerne ud (husk at gemme nogen til næste års såning) og fryser dem i glas. Da der er så mange har jeg også eddikesyltet nogen. Chilierne vaskes, halveres og kernerne skrabes ud. Når jeg ordner chilier bruger jeg engangshandsker for det svider rigtig meget hvis man får gnedet noget i øjnene, og selv efter grundig vask af hænder, kan der stadig være spor af chili på fingrene. Chilierne kommes i et atamonskyllet  og skoldet glas. Lagen lavede jeg af: 3 dl eddike 1½ dl rørsukker 1 tsk asiekrydderier 1 laurbærblad 1 kvist oregano 3 kviste citrontimian Det koges op, tilsættes ½ tsk atamon og hældes i glasset der lukkes. Det færdige resultat:

Fyldte portobellosvampe

Billede
Fyldte portobellosvampe til 2 personer: 5 portobello-svampe 1 skalotteløg 1 fed hvidløg ½ grøn chili 2 tomater 1 spsk hakket frisk basilikum ca. 4 spsk revet parmesan peber olivenolie Tænd ovnen på 200 grader. Rens svampene og fjern forsigtigt stokkene og lamellerne. Gem stokkene og den ene svampehat til fyldet. Pil løg og hvidløg og hak fint. Chilien gøres i stand og hakkes fint.Svits løg og chili i olivenolie og når løgene er klare (ikke brune) tilsættes tomaterne. De skal være skåret i små tern. Stokkene og den ene svampehat hakkes også fint og tilsættes. Det småsteger ca 5 minutter til væden fra tomater og svampe er fordampet. Krydres med peber og basilikum. Portobello-hattene kommes i et fad foret med bagepapir og fyldet kommes i, gerne med lidt top for det svinder under bagning. 1 spsk revet parmesan kommes ovenpå og de dryppes med lidt olivenolie. De skal bages i ovnen i ca 12 minutter, og da vi spiste flütestykker til, blev de puttet i ovnen de sidste 6 minu

Galle i egetræet

Billede
Jeg var ude at kigge på admiral-sommerfugle. Der er en masse i de rådnende mirabeller, men de er ikke nemme at fotografere. De vimser rundt og har det med at klappe vingerne sammen når man tager billedet, hvis de da ikke forlængst er fløjet. Så var det noget nemmere at få et billede af denne dekorative galle, der efter hvad jeg har kunnet google mig til skulle være forårsaget af galhvepsen Andricus quercuscalicis. Det lykkedes at få noget uskarpe billeder af admiralen:

Butternut, bagt

Billede
Bagt butternut-squash egner sig fint som tilbehør. Her har jeg brugt ½ squash (til 2 personer), skrabet kernerne ud og så skåret riller i den. Da den er frisk fra haven og ikke blevet hård i skallen var det ikke nødvendigt at skrælle den. Rillerne skal ikke skæres helt igennem. Butternutten skal hænge sammen på samme måde som når man laver Hasselbalck.kartofler. Den blev penslet med chiliolie og drysset med salt, men den kan jo krydres på en masse måder. Så fik den 10 minutter i mikroovnen ved fuld effekt ( 800 W), og så var den klar til at blive spist sammen med en gang chili con carne .

Damen som købte en bus og bare kørte - Judy Leigh

Billede
Damen som købte en bus og bare kørte af Judy Leigh Bogen er Judy Leighs debut. På engelsk hedder den: A Grand Old Time. Den handler om den 75-årige Evie Gallagher, der efter manden død er kommet på plejehjem. Hun er en af de yngste på hjemmet og mistrives. En dag beslutter hun sig for at tage en ferie fra plejehjemmet, og mens alle sover begiver hun sig afsted. Det medfører mange sjove oplevelser, møder med forskellige for det meste venlige mennesker og det ene tager det andet og hun ender i Frankrig. Sideløbende forsøger hendes søn Brendon og dennes kone Maura at finde hende for at tage hende med hjem igen. Det er ikke nemt at følge Evie via postkort og sms'er. Brendon og Mauras ægteskab er til rotterne og de er ved at givet op i forsøget på at få det til at fungere. Trods alvorlige tildragelser er det en feel-good bog - ofte morsom.

Vedbend torskemund

Billede
Jeg er fascineret af denne nøjsomme plante Vedbend torskemund (cymbalaria muralis). Den lever i sprækker i mure og dette foto er fra ferie i Lyons la Forêt i 2018.  Planten har den evne at blomsten vokser hen mod lyset, men når den så er befrugtet vokser den bort fra lyset. Det gør at frøene bliver skubbet ind i mørke revner og sprækker i murværket og får en bedre chance for at udvikle sig til en ny plante. Jeg har været så heldig at få et eksemplar af planten, men da jeg ikke har mure med sprækker, har jeg plantet den i en sprække i en træstub. Den kan godt lide kalk, så der er også kommet nogle muslingeskaller ind i sprækken. Jeg håber den kan trives der. Højere oppe på stubben vokser en selvsået oregano.

Gullasch 2 i Slow Cooker

Billede
6 store kartofler 2 løg 2-3 gulerødder 500 g oksekød i tern 3 spsk mel ½ tsk salt ½ tsk peber 4 dl oksefont 1 dl piskefløde 2 tsk paprika smør til bruning Kartofler, gulerødder og løg gøres i stand og skæres i mindre stykker. Kødet vendes i melet tilsat salt. Løgene brunes og kommes i Slow Cookeren. Derefter brunes kødet og kommes i cookeren. Gulerødderne brunes, kartoflerne kommes på panden og oksefont, fløde og paprika og peber tilsættes og det gives et opkog før det kommes i cookeren. Cookeren stilles på LOW i 7 timer og Medium 1 time til sidst Jeg lavede denne gullasch med kartoflerne i retten, da de moser ret meget for tiden. Det gjorde de så ikke når de blev tilberedt i cookeren .😏

Death on a Quiet Day - Michael Innes

Billede
Death on a Quiet Day af Michael Innes - også udgivet under titlen: Appleby Plays Chicken Jeg har tidligere blogget om Michael Innes bøger, og nu var jeg så heldig at få dette eksemplar til anmeldelse fra Crime Classics via NetGalley.. Det er nummer 16 i Sir John Appleby serien. David Henchman er studerende og deltager i et "reading party" superviseret af gamle Pettifor. Han tager på en dagstur på heden og ser røg på toppen af Knack Tor. Han klatrer derop og finder en død mand, kort efter han har hørt et skud. Det resulterer i en hæsblæsende jagt, hvor han må løbe for livet. På et tidspunkt dukker Appleby op. Det er ikke nemt at fortælle mere om plottet uden at røbe for meget. Det er en velfortalt og spændende historie med masser af action, humor og farlige situationer. Jeg nød at læse den Andre af Michael Innes krimier jeg har blogget om:  Death at the President's Lodging  - Sir John Appleby 1   Hamlet Revenge!  - Sir John Appleby 2   Lament for a Maker  -

Born in Fire - Nora Roberts

Billede
Born in Fire af Nora Roberts Det er første del af en trilogi: Born in Historien foregår i Irland. Hovedpersonen er ældste datter Maggie Concannon. Hun er glasmager, kunstnerisk,temperamentsfuld, stædig, og holder sig mest for sig selv. Hun møder så Rogan Sweeney, rig og velorganiseret forretningsmand og så har vi en historie a la Stolthed og fordom tilsat hed sex. Selv om historien vel var temmelig forudsigelig og usandsynlig blev jeg alligevel så fanget af den at jeg vil låne anden del også, hvor det er Maggies søster Brianna, der er hovedpersonen. Nora Roberts har skrevet mere end 200 romaner, så hun er vel lidt en mere moderne Barbara Cartland.

Mexikansk sukinikage med butternutsquash

Billede
Af en eller anden grund er mine grønne squash ikke rigtig blevet til noget i år. Vi plejer ellers at have en sand overflod. Til gengæld er butternut- squashene blevet fine og giver godt. Jeg plejer at bruge grønne squash til mexikansk sukinikage, men nu har jeg prøvet at komme revet butternut i dejen i stedet for. Det blev lige så godt, og det var heldigt for jeg lavede dobbelt portion. Det passer til ovnbradepanden, og da kagen er fryseegnet kom der nogle stykker i fryseren. Opskrift 1 portion: 3 æg 2½ dl olie 5 dl sukker 5 dl groft revet squash med skræl eller revet butternut 5 dl mel 1/4 tsk bagepulver 2 tsk tvekulsurt natron 1 tsk salt 2 tsk vanillesukker 3 tsk kanel 2½ dl groft hakkede valnøddekerner Det hele røres sammen. Bages i bradepande 1 time ved 200 grader

The Library of Lost and Found - Phaedra Patrick

Billede
The Library of Lost and Found af Phaedra Patrick . Deltidsbibliotekaren Martha har brugt det meste af sit liv med at hjælpe andre, gøre sig nyttig og har svært ved at sige nej. Det er ikke meget hun får retur og er nærmest usynlig. Hun bor alene efter at have taget sig af sine gamle forældre i årevis. En  dag dukker en eventyrbog op på bibliotekets trappe med en dedikation fra bedstemor Zelda, og så begynder der at ske ting i Marthas liv. Det er en hjertevarm og pudsig og ofte sjov bog om familiehemmeligheder og om at finde sig selv. Phaedra Patrick er god til at beskrive de lidt skæve eksistenser. Af Phaedra Patrick hat jeg tidligere blogget om to af hendes andre gode bøger: The Curious Charms of Arthur Pepper og Rise & Shine, Benedict Stone

Kartoffelklatter

Billede
De "nye" kartofler er ikke så nye mere, og de koger meget nemt ud, også selv om jeg har prøvet at koge dem mindre og lade dem stå i det varme vand. De bliver fluffy i overfladen inden de er helt gennemkogte. En sådan rest af halvt mosede kartofler blev brugt til disse kartoffelklatter. Til klatterne bruges: 6-7 kogte, kolde kartofler ½ butternut squash 2 æg 2 spsk hakket basilikum 1 spsk hakket chili 2 tsk hvidløgspulver 1 tsk løgpulver.  De kogte kartofler  og ½ butternut rives groft og tilsættes æg, finthakket basilikum og chili + krydderier. Røres godt sammen og formes til klatkager (jeg synes det er nemmest og tage en frikadellestor klat og forme til kugle i hænderne og så presse den flad), der brunes i olivenolie. Derefter kommes de i ovnen ½ time ved 220 grader. Her er de serveret med mørbradbøffer i flødesovs. 

Økologisk lemon sodavand - gevinst

Billede
Endnu en gang var vi begge heldige og vandt hver 1 liter økologisk lemon sodavand i COOP's app. Denne gang nåede vi også at hente dem, da vi skulle i byen alligevel.

One True Loves - Taylor Jenkins Reid

Billede
One True Loves af Taylor Jenkins Reid Af Taylor Jenkins Reid har jeg tidligere læst og blogget om The Seven Husbands of Evelyn Hugo , og efter at have læst den fik jeg lyst til at læse flere af samme forfatter. I One True Loves møder vi hovedpersonen Emma og hendes forlovede Sam til fødselsdagsfest for faderen. Umiddelbart efter at have forladt restauranten modtager Emma et telefonopkald, der viser sig at være fra hendes mand, der forsvandt på deres et-års bryllupsdag i et helikopterstyrt over det nordlige Stillehav.  Historien er opdelt i to. Tiden i High school  Jesses og Emmas liv efter de forlader hjembyen og skaber sig et liv fri for forældrenes forventninger., og deres rejser  både hver for sig og sammen. Efter Jesses formodede død tager Emma tilbage til hjembyen for at prøve at få livet til at hænge sammen igen. År senere( anden del af historien) støder Emma ind i sin gamle ven Sam, og hun forelsker sig i ham og de bliver forlovede. Emma er så pludselig både gift med

Brombæris

Billede
Jeg har stadig brombær i fryseren, og nu varer det ikke så længe før der er brombær igen, og det ser ud til der også kommer mange i år, så jeg skal se at få brugt dem. Nogle er nu blevet til is: 300 g frosne brombær 6 dl yoghurt naturel 1½ dl sukker 1 nip salt ½ tsk vanillepulver ½ l piskefløde Frosne brombær, yoghurt, sukker, salt og vanillepulver blendes sammen. Fløden piskes og vendes i og isen kommes i fryseren. det er ikke nødvendigt at røre ret tit i den mens den fryses færdig, da de frosne brombær gør at massen er forholdsvis fast. I isen på biledet er der kun brugt halv mængde yoghurt og fløde - så bliver isen mere sorbet-agtig i konsistensen Brombæris serveret med en klat vanilleis

The Body in the Castle Well - Martin Walker

Billede
The Body in the Castle Well af Martin Walker er nummer  12 i serien   Bruno, Chief of Police . Martin Walker er kaldt både Dordognes Maigret og Frankrigs Alexander McCall Smith. Jeg synes han er helt sin egen og på højde med de to andre forfattere, så det var et godt gensyn med Bruno, hans venner, egnen omkring Perigord og maden og vinen. Også fortællingen om Josephine Baker , Chateau des Milandes og tråde tilbage til modstandsbevægelsen under 2.verdenskrig var interessant. Selve plottet er svært t fortælle om uden at afsløre for meget, men det hele starter med at en ung, meget velhavende amerikansk kunststuderende forsvinder. Bruno og Balzac (Brunos basset) finder et lig i en brønd, og så starter efterforskningen stille og roligt dog med  indblanding fra indflydelsrige amerikanere. Det er en bog helt på højde med de andre i serien og et dejligt gensyn med persongalleriet og det landlige Frankrig. I dansk oversættelse: Politimesteren i St. Denis - Bruno Courrèges 1 Dødens

Hasselnødde-år

Billede
Det ser ud til det bliver et godt hasselnødde-år i år. Der er rigtig mange nødder på buskene. Til gengæld er der ingen valnødder og heller ingen hjertenødder. Lidt regn i nat og formiddags, så der er dråber i stokroserne.