Opslag

Viser opslag med etiketten Frugt

Appelsinskal

Billede
  Jeg lavede appelsinmarmelade, og da appelsinerne var økologiske brugte jeg skallerne til at lave kandiserede appelsinskaller. Skaller fra 3 økologiske appelsiner sukkerlage 2 dl vand og 2 dl rørsukker Fjern så meget af det hvide lag som muligt. Kog skallerne et par minutter i vand. Kasser vandet og kog skallerne i endnu et hold i et par minutter. Skær dem i små stykker og kom dem i gryde med 2 dl vand og 2 dl rørsukker. Lad det koge 10-15 minutter til lagen er kogt godt ind. Si skallerne fra og bred dem ud på bagepapir og tør dem i ovnen ved 40 grader i 3-4 timer. Opbevar i glas i køleskab. Væsken der sies fra kan også bruges som smagsgiver i desserter eller brød. Jeg bruger bl.a. appelsintern i boller. 1 spsk blendes fint sammen med noget mel og kommes i dejen evt sammen med nødder og rosiner. 

Mangopuré og sorbet

Billede
  4 lækre mangoer i Too Good to Go. De 2 af dem blev til mangopuré og sorbet. Det er meget nemt at lave puré af mango. De skrælles og kødet skæres i tern. Jeg brugte min bamix med kniv og det blev hurtigt til puré.  Noget brugte vi til aftenens dessert, der var skyr med topping af mangopuré, og resten blev til sorbet. Sorbet: 3 dl mangopuré  blev tilsat en stiftpisket æggehvide og sat i fryseren og omrørt ca hver halve time til det var stivnet. Jeg tilsatte ikke sukkerlage, da jeg synes mango er sødt nok i sig selv. Det blev en meget hård sorbet, så den skal tages ud noget før den skal spises.

Pærecrumble

Billede
  Vi fik spist det meste af pærecrumblen inden jeg kom i tanke om at tage et billede , så det blev kun et udsnit 😀 6-7 pærer 100 g smør 1 dl havregryn 1 dl hvedemel 3 spsk kokossukker 1 håndfuld hakkede mander Pærerne skrælles og kernehuset fjernes. De skæres i små stykker og kommes i ildfast form. Smørret æltes sammen med havregryn, mel og sukker og fordeles ovenpå pærerne. Drysses med hakkede  mandler. Bages ved 200 grader 20-30 minutter. Smager godt med flødeskum eller creme fraiche/skyr.

Appelsinmarmelade - sukkerfri

Billede
  Overflod af appelsiner førte til appelsinmarmeladeeksperiment. Det blev lækkert. Det er kun en lille portion lavet på 3 appelsiner. 2 økologiske røde appelsiner 1 appelsin 1 dl vand 1 spsk grøn melatin De økologiske appelsiner skrælles tyndt med kartoffelskræller og de tynde skræller skæres i fine strimler. (Appelsintern og skræller vejede ca 350 g) Så pilles skrællen og resterne af skrællen af alle appelsinerne og appelsinerne skæres i små stykker. Kernerne fjernes. Skræller og appelsinstykkerne kommes i gryde med 1 dl vand og småkoger 20-30 minutter. Derefter kommes halvdelen  i bamix minihakkeren og pureres og bagefter det samme med den sidste halvdel. Puréen kommes tilbage i gryden og tilsættes 1 spsk grøn melatin og koges 2 minutter. Kommes på rene glas. Hvis marmeladen skal være mindre bitter skal man nok nøjes med skrællen fra den ene økologiske appelsin.

Passionsfrugtsaft / puré

Billede
18 passionsfrugter i Too Good To Go, så dem kan vi ikke nå at spise friske alle sammen.Så de fleste er blevet til saft/puré for senere at blive brugt i fromage, mousse eller panna cotta . Frugterne halveres og kernerne skrabes ud i en si der er sat over en skål. Frugtmassen røres, mases med en ske så saft og mos løber ned i skålen. Saften/mosen hældes i isterningbakke og fryses til den senere brug. Jeg lægger opskrift op når jeg engang har bestemt mig til hvad jeg vil lave - forudsat det kommer til at smage godt 😋