Opslag

Viser opslag med etiketten Bønner

Perlebyg med grønne asparges og aubergine

Billede
  1½ dl perlebyg 1 a ubergine 1 bdt grønne asparges  1 par blade iceberg 5-6 blade ramsløg 1 håndfuld groft hakkede mandler olivenolie ras-el-hanoud feta salt Perlebyggen skylles og  koges i rigeligt vand 25-30 minutter. Efter kogning drænes vandet fra. Auberginen skæres i tern, kommes i si og drysses med salt og står 20 minutter inden ternene steges i rigelig olivenolie til de er møre 7-8 minutter (middel varme) Drysses med ras el hanoud og mandler og steges i yderligere nogle minutter. Aspargsene steges i olie til de er godt brune men stadig har bid.  Iceberg og ramsløg blandes og det hele blandes sammen undtagen asparges og feta, der bruges som pynt øverst. Min ras el hanoud blev blandet af ½ tsk-fuld af hver af følgende krydderier: Kanel, kardemomme, ingefær, allehånde, nellike, peber, koriander, spidskommen, cayennepeber, paprika, muskat.Til retten bruges der ca 2 tsk-fulde ras el hanoud. Retten er kraftigt inspireret af en af Skagenfoods  opskrifter.

Bønnesalat med esdragondressing

Billede
  Nu er der grønne bønner, skoleagurker og esdragon i haven, så jeg blev inspireret af en opskrift i et nyhedsbrev fra Kirsten Skaarup. Har dog ændret noget efter egen smag og hvad køkkenet formåede. 3 håndfulde grønne bønner koges 3 minutter og afkøles 1 skoleagurk skæres i tern og marineres i nogle timer i: 1 dl eddike 1 dl vand 1 tsk Perfect sød 1 håndfuld saltmandler (skæres i halve) sorte oliven (skæres i halve) dressing: 3 spsk majonæse 2 spsk skyr 1 tsk hvidløgspulver ⅛ tsk cayennepeber ⅛ tsk karry 1 tsk hakket esdragon Bønnerne pyntes med lidt af dressingen - resten serveres til.

Chili sin carne

Billede
  2 dl tørrede borlotti bønner 2 løg 2 fed hvidløg 2 gulerødder olivenolie 3 stængler bladselleri 1 finthakket chili 2 tsk knust spidskommen 1 tsk knust oregano 1 dåse hakkede tomater 1 lille dåse majs 1 dl vand salt peber sriracha sovs Bønnerne sættes i blød dagen før. Vandet kasseres og de koges med vegetabilsk suppetern i 45 minutter. Hvidløg, løg, småt ternet gulerod svitses i olie ikke brunes. Bladselleri, chili og krydderier tilsættes. Tomat, vand og majs og bønner tilsættes og det koges ca. 15 minutter. Smages til med salt, peber og sriracha sovs.

Bagt blomkål med tomatsalat og hvidløgsbønner

Billede
  En blandig af: 1 tsk paprika 1 tsk gurkemeje 1 tsk karry 1-2 spsk olivenolie gnides på blomkålshovedet, og det bages ved 200 grader i ca 1 time til det er mørt men med lidt bid.  Blomkålen serveres med tomatsalat  drysset med hakket persille : og hvidløgsbønner: Jeg brugte frosne bønner som lige fik et opkog og efter afkøling vendt i dressing lavet af 1 tsk dijonsennep, 4 spsk olivenolie, 2 spsk balsamico, 1-2 hvidløg(presset/revet), salt, peber og til sidst drysset med feta

Høsttid borlottibønner

Billede
  Det er ved at være på tide at høste og tørre bønnefrøene fra borlottibønnerne . Disse vokser op ad et stativ af pilegrene og er meget dekorative når de modner. Blåregnen vokser også op ad et stativ (rosenbue), og den ligner snart en kvælerslange, som den snor sig rundt om rørene. Den har en kraftig stammen, men har også stået der i 15 år.

Tomatsalat med semi-dried rødbeder

Billede
  Jeg får nyhedsbrev fra Kirsten Skaarup med spændende opskrifter og pragtfulde billeder. I denne uge var det opskrift på denne salat . Man koger rødbederne først til de er møre 45-60 minutter og så skæres de i mindre stykker og tørres i ovn ved 125 grader i en god times tid.  Jeg brugte de stribede rødbeder fordi jeg har flest af dem. De blev lidt blege i farven men smagte dejligt. De bliver søde af bagningen. Salaten består desuden af tomater, brombær, feta eller salatost, basilikum og en god olie/eddike dressing. Vi fik stegt laks og blomkålsris til: Der var flere tørrede rødbeder end jeg skulle bruge, så de blev til lækker salat dagen efter sammen med haricovert. Bønnerne blev kogt 2 minutter og afkølet. Rødbeder og bønner blev vendt i dressing af olivenolie og citronsaft, salt og peber.

Grillet kuller med grønt og blommer

Billede
Endnu en fin levering og opskrift fra SkagenFood. Opskriften hedder Grillet kuller med provencegrønt med blommer, feta og honning vinaigrette , og er lavet af kokken Jacob Dahl Andersen. Jeg lavede det i ovnen og brugte grillen der. Jeg lavede lidt om på opskriften fordi vi har så meget i køkkenhaven lige nu. I stedet for rødløg blev det salatløg og feta blev udskiftet med salattern, og så kom jeg letkogte bønner i og lavede tzatziki til + en grovbolle. Det smagte dejligt.

Spidskålsgryde

Billede
2 personer ½ mørbrad i tern 1 spidskål snittet fint 2 gulerødder i julienne 1 løg i tern 2 dl edamame bønner (frø) 2 tsk mild karry salt peber olie/smør Mørbraden krydres med salt og peber og steget i wok. Når den har taget farve overalt kommes løget i og efter et par minutter tilsættes karryen. Når den er brændt af, tilsættes resten og steger  5-10 minutter. Serveres med groft brød, ris eller pasta.

Edamame-hummus

Billede
200 gram edamamebønner (uden bælg) 1 spsk tahin 2 spsk græsk yoghurt 2 % 2 spsk olivenolie saft fra ½ citron 1 tsk honning 1 tsk spidskommem ⅛ tsk cayennepeber ⅛ tsk carry salt De frosne bønnefrø overhældes med kogende vand, så de tør op. Det hele blendes sammen. Jeg bruger knivbladet på min Bamix. Skålene har jeg lige købt i IKEA, så der måtte mere end én på billedet ❤ De er lavet i Thailand, og det var et meget internationalt køb, med ting fra både Kina, Pakistan, Indien og Rumænien.

Gået agurk

Billede
Efter at have været hjemmefra i 2½ dag var agurkerne "gået agurk", selv om jeg syltede om formiddagen den dag vi tog afsted. Også bønnerne giver kæmpe udbytte i år og måtte også plukkes og fryses.

Blåregn og syrener

Billede
Blåregn Blåregn Også blåregnen blomstrer overdådigt nu. Blåregnen er 13 år gammel, men har fået rigtig godt fat nu. Den kan dog fryse noget tilbage hvis vinteren er hård. Bønnerne er sat og svalerne flyver ind i huset, så vi bliver nødt til at holde dørene lukket. Syren Syren Kinesisk syren Denne syren er lidt anderledes end de andre almindelige syrener, og vi har fået at vide at den hedder kinesisk syren. Om det er rigtigt ved jeg ikke. English

Brugte glas - glasgravering

Billede
Lidt mere om glasgravering. Jeg graverer ofte på brugte glas. Disse er fra pulverkaffe. Vi laver vores egen æblejuice og hælder den på glas og fryser den. Derfor lavede jeg glas specielt til dette brug. De har også lige den rette størrelse til hylderne i køleskabsdøren. Jeg har også lavet glas til opbevaring af mine tørrede bønner . De tegninger jeg har sat inden i glassene og brugt til at gravere efter ser sådan ud: English

Haven - efterår 3 - bønner

Billede
Borlotti-bønner hænger også til tørre nu. Vi dyrker dem kun for bønnefrøenes skyld, da de er rigtig gode i Chili con carne  eller Chili sin carne . Til Chili sin carne brugte jeg oprindeligt sorte bønner, men dem dyrker vi ikke længere, så nu er det borlotti-bønner. Husk bønner skal udblødes i vand 12 timer og vandet skal kasseres. De skal koge 45-60 minutter. English

Haven - efterår 2- Yin Yang bønner

Billede
Efteråret er tid for tørring af nogle af havens produkter. bl.a. bønner. Vi fandt yin yang bønnefrø til salg ved lille bod på Nyord, for nogle år siden. Det er flotte frø og ikke svært at se hvor de har fået navnet fra. Når frøene er taget ud af bælgene lægger jeg dem et par dage på viskestykke i stuen, og så bliver de lagt i stofposer og hængt op på tørresnoren i fyrrummet. Et par gange om dagen bliver der rystet lidt til posen. Når de er helt tørre og "raslende" kommes de på glas. De skal som andre bønner sættes i blød 12 timer - vandet kasseres - og koges i ca. 1 time. Vi høster dem også som grønne bønner. De har en fin smag og skal ikke ribbes. English