Opslag

Viser opslag med etiketten Bagning

Appelsinskal

Billede
  Jeg lavede appelsinmarmelade, og da appelsinerne var økologiske brugte jeg skallerne til at lave kandiserede appelsinskaller. Skaller fra 3 økologiske appelsiner sukkerlage 2 dl vand og 2 dl rørsukker Fjern så meget af det hvide lag som muligt. Kog skallerne et par minutter i vand. Kasser vandet og kog skallerne i endnu et hold i et par minutter. Skær dem i små stykker og kom dem i gryde med 2 dl vand og 2 dl rørsukker. Lad det koge 10-15 minutter til lagen er kogt godt ind. Si skallerne fra og bred dem ud på bagepapir og tør dem i ovnen ved 40 grader i 3-4 timer. Opbevar i glas i køleskab. Væsken der sies fra kan også bruges som smagsgiver i desserter eller brød. Jeg bruger bl.a. appelsintern i boller. 1 spsk blendes fint sammen med noget mel og kommes i dejen evt sammen med nødder og rosiner. 

Pærecrumble

Billede
  Vi fik spist det meste af pærecrumblen inden jeg kom i tanke om at tage et billede , så det blev kun et udsnit 😀 6-7 pærer 100 g smør 1 dl havregryn 1 dl hvedemel 3 spsk kokossukker 1 håndfuld hakkede mander Pærerne skrælles og kernehuset fjernes. De skæres i små stykker og kommes i ildfast form. Smørret æltes sammen med havregryn, mel og sukker og fordeles ovenpå pærerne. Drysses med hakkede  mandler. Bages ved 200 grader 20-30 minutter. Smager godt med flødeskum eller creme fraiche/skyr.

Gulerodskage muffins

Billede
  Jeg får nyhedsbreve fra Glycemic Index Foundation. Det er en australsk non-profit hjælpeorganisation ejet af Sydney Universitet. Deres mål er at udbrede og hjælpe til en sundere livsstil med fokus på at spise mad med lavt glykæmisk indeks. Dette for at forebygge hjertesygdomme og diabetes.  I sidste nyhedsbrev var denne opskrift på gulerodskage muffins. Her tilrettet lidt: 1¼ dl hvedemel 1¼ dl hvid hvedemel ¾ dl havregryn 1 tsk bagepulver 1 tsk stødt kanel 2 æg 3 bananer -fint moset 2 spsk honning ¾ dl rapsolie 2 gulerødder -fint revne 1¼ dl blåbær 1 dl valnødder -groft hakkede Varm ovnen op til 180 grader Rør mel,havregryn, bagepulver og kanel sammen i skål. I anden skål moses bananerne fint og æggene piskes i. Olie,gulerødder blåbær og valnødder vendes i sammen med melet. Bages i 12 muffinforme - hvis det ikke er silikone så husk at smøre dem. Bages ca 15 - 20 minutter. I Australien kan man få honning med lavt GI - det ved jeg ikke om man kan i DK, men det smarte der er, a...

Boller med revet pære

Billede
  1 dl havregryn 1 dl vand 2 dl yoghurt naturel 50 g gær 1 tsk salt 1 spsk sukker 1 spsk rapsolie ½ tsk vanillepulver ca. 12 dl mel halvt alm. hvedemel og halvt hvid hvedemel Gæren udrøres i vandet og resten tilsættes. Æltes godt og stilles til hævning 1 time. Formes til boller.  Jeg lavede 10 stk, men de blev ret store efter hævning så 15-20 stk havde været bedre. Efterhæver ½ time og bages ved 200 grader luftvarme i 20-25 minutter. 

Bananbrød uden tilsat sukker

Billede
  Der var mange bananer i Too Good To Go - posen, så det blev til bananbrød: Opskriften er fra min Karolines Køkken app, men lavet en smule om (melet). 6 modne bananer 125 g blødt smør 4 æg 2 dl hvedemel 1 dl hvid hvede 1½ tsk bagepulver 1 tsk groft salt 4½ tsk kakaopulver De  5 bananer skæres i skiver og moses med en gaffel. Smørret piskes i og derefter æggene. Mel, bagepulver og salt vendes i og halvdelen af dejen kommes i smurt sandkageform. Resten af dejen blandes med kakao og kommes oveni og lidt mønster laves ved forsigtigt at trække teske i zigzag gennem kagen. Den sidste banan flækkes og deles og de fire stykker lægges ovenpå kagen. Bages 1 time ved 175 grader (ikke varmluft). Når brødet er afkølet lidt vendes det ud på bagerist og  afkøles færdigt.

Vegetarpizza med aubergine

Billede
  I Too Good To Go posen var der både rødløg, aubergine og rød peber, Så det blev til vegetarpizza til 2 personer. Auberginen blev skåret i strimler, ½ rødløg i smalle både og  rød peber i strimler. Det blev penslet med olie og bagt i ovnen ved 200 grader i 15-20 min. Tomatsovs blev lavet af 2 dl  tomatpassata, 2 spsk koncentreret tomatpasta, 1 finthakket løg, 2 fed finthakket hvidløg, lidt finthakket rød peber, 1 laurbærblad og et drys oregano. Småkoger ½ time. Pizzabund lavet af: 1 dl lunkent vand 15 g gær 1 spsk olivenolie ½ tsk salt 1½ dl fuldkornsmel 1½ dl hvedemel Æltessammen og hviler i køleskab 5-6 timer. Rulles tyndt ud og fyldet kommes på. Først tomatsovs, så de bagte grøntsager og til sidst drysses med revet mozarella. Bages ved 225 grader i ca. 10 minutter.   Der blev for meget tomatsovs, men den kan fint fryses og bruges  senere.

Pesto/mozarellasnoninger

Billede
  Dej: 25 g gær 3½ dl vand 1 tsk salt 3 spsk olivenolie 2 dl hvid hvede  ca 4-5 dl almindelig hvedemel Fyld: pesto revet mozarella Jeg brugte et glas økologisk basilikumpesto 90 gram - det er ca en deciliter Den revne mozarella var fra Karolines Køkken 15 %, og inspirationen var også derfra med deres opskrift på snoede pestobrød. Dejen rullet ud og smurt med pesto og drysset med revet mozarella Dejen laves og hæver ca 1 time. Rulles ud og smøres med pestoen og drysses med mozarella. Foldes en tredjedel ind fra begge ender. Skæres i strimler der snos og lægges på bageplade. Hver snoning trykkes lidt sammen i enden så den ikke ruller op. Efterhæver ½ time. Pensles med æg og bages ved 200 grader  i 20 minutter. Dejen foldet i tre lag Dejen skåret i strimler Snoet og lagt på bageplade Vi fik brødene til ærtesuppe.  Næste gang jeg bager dem vil jeg nok skære strimlerne lidt tyndere.

Valnøddetærter uden sukker

Billede
  Jeg har eksperimenteret med at lave valnøddetærter, der er diabetesvenlige (måske lige bortset fra ret meget smør) 😃 Mørdejsbunden er lavet af: 100 g smør 1 dl hvid hvedemel 1½ dl hvedemel 1 æg 35 g Perfect Fit Det røres/æltes sammen og kommes i form. Der blev 15 stk. Jeg bruger en silikonelinseform og trykker en valnøddestor klump ud i hvert hul. Bundene bages ved 200 grader til de er lysebrune. Imens laves valnøddefyldet. Valnøddefyld: 75 g smør ½ dl Perfect Fit 1 æg 2 ½ dl groft hakkede valnødder. Når mørdejsbunden er bagt kommes valnøddefyldet i  og kagerne bages yderligere 7 minutter ved 200 grader. Opskrift på valnøddetærter med sukker kan ses her  ⇒

Grovkiks

Billede
Der var tilbud i REMA på frø/kornblanding til grovkiks, så det skulle lige afprøves- Det var supernemt. Posens indhold blandes med: 3½ dl hvedemel 1½ dl olie (jeg brugte rapsolie) 1½ dl vand 1 tsk bagepulver 1 tsk salt Jeg rullede dejen ud i ca ½ cm's tykkelse mellem to stykker bagepapir og udstak runde kiks med et glas med diameter på ca. 5 cm. Det er lidt mindre end foreslået på posen. Det er en fordel at rulle dejen ud mellem bagepapir, da den jo skal rulles ud en del gange inden den er brugt op, og så bliver dejen ikke mere og mere tør, som det ofte sker, når der rulles ud på meldrysset bord. Kiksene kunne lige være på to bageplader og blev bagt ved 180 grader i 20 minutter. Afkølede på rist inden de kom i dåse. Der blev ca 50 stk, og de passede fint i størrelsen til min Irmadåse. Der blev lidt flere end der kunne være i dåsen og også lidt flere end på billedet, for de smager godt og skulle lige prøvespises (et par gange) 😋🍪🍪

Blåbærmuffin uden sukker

Billede
  ¾ dl Perfect fit 2 dl hvedemel 1 dl hvid hvedemel 2 tsk bagepulver 1 æg 1 dl mælk 1 håndfuld hakkede valnødder 100 g blåbær De tørre ingredienser blandes. Æg og mælk røres i. Valnødder og blåbær vendes i dejen. Dejen kommes i muffinforme - der bliver 8 stk. Bages veed 175 grader i 15-20 minutter 

Selleri/porre tærte

Billede
Tærtebund: 1½ dl mel 1½ dl hvid hvedemel (fuldkorn) 1 dl rapsolie ½ dl mælk ½ tsk groft salt Æggemasse: 2 dl skyr 1 tsk sennep 3 æg 4 spsk revet mozarella 1 drys cayennepeber ½ tsk. groft salt 1½ tsk. tørret timian Fyld: 200 g selleri i små tern 1 porre i skiver lidt valnøddekerner til pynt og vi fik tomatsalat til Tærtedejen røres sammen og bredes ud i smurt tærtefad. Prikkes med en gaffel og forbages 20 minutter ved 200 grader. Æggemassen røres sammen og fyldet røres i. Kommes i den forbagte tærtebund og bages ca ½ time ved 200 grader. De sidste fem minutter med valnødderne på. Stadig nogle selleri i haven, og nu er hvidløgene kommet op - Porre er ikke fra haven, da vi har opgivet at dyrke dem i et par år på grund af porremøl.

Christines vaniljelagkage

Billede
  Creme: 1/2 l mælk 2 æg 4 spsk sukker 4 spsk mel 1 tsk vanille ekstrakt Æg, sukker, mel og vanilleekstrakt røres sammen. Mælken gives et opkog under omrøring. Røres i æggemassen, og det hele koges et par minutter til cremen har en passende konsisiens. Stilles til afkøling Til 2 lagkagebunde: 4 æg 150g sukker 1 tsk. vanilje ekstrakt 1,5tsk bagepulver 150g hvedemel Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps Bland de tørre ingredienser sammen og sigt det i æggesnapsen Vend dejen godt rundt og hæld den i en smurt form Bag kagen i ovnen ved 180 graders varme i ca. 30min Lad kagen afkøle helt inden den skæres ud i to lagkagebunde Frosting: 3 1/2 dl flormelis 110 g blødt smør 1 tsk vanillesukker Saften fra 1/4 citron 3/4 dl piskefløde Pisk smør og flormelis med en elpisker til du får en krummelignende blanding. Tilsæt vanillesukker, citronsaft og piskefløde og pisk, indtil du får en luftig flødeskumslignende glasur Hindbærmarmelade. Den nederset bund smøres med hindbærmarmelade og cremen ...

Squash/tomat/løg tærte

Billede
  2 små squash 4 tomater 1 løg tærtebund: 1½ dl mel 1½ dl fuldkornshvedemel 1 dl olie ½ dl mælk ½ tsk salt Tærtedejen røres sammen og bredes ud i et smurt tærtefad. 3 æg 1½ dl skyr revet ost ¼ tsk karry ¼ tsk cayennepeber sesamfrø timian Bunden bages 12 minutter ved 200 grader Squash, tomater og løg skives og lægges tagdelt på bunden. Bages 15 minutter ved 200 grader. Æggeblandingen hældes over og drysses med sesamfrø. Bages igen ved 200 grader i 20-25 minutter. De sidste 5 med et drys af timian. Serveres med en god salat.

Gauffre - diabetesvenlige

Billede
  2 æg 2 dl hvid hvedemel 2 dl hvedemel 2 spsk flydende Becel ½ tsk salt ½ tsk vanillepulver 1 tsk bagepulver 2 tsk perfect sød ca. 4 dl mælk Det hele blandes undtagen mælken, som røres i lidt ad gangen til konsistensen er som tyk fløde. Serveres med f.eks.  enten is (Easis) og syltetøj/frisk frugt eller creme frâiche og farin (Sukrin Gold) -eller flødeskum og frisk frugt

Franskbrød

Billede
  For at gøre min hidtidige franskbrødsopskrift mere diabetesvenlig har jeg ændret den. 1 portion surdej  (husk at tage 1 dl fra til starten på en ny surdej) 20 g gær 3 dl vand 2 spsk rapsolie 1 tsk salt 3 dl hvid hvedemel hvedemel æg til pensling birkes Gæren opløses i surdejen og vandet. Olie, salt, og hvid hvedemel blandes i . Derefter tilsættes hvedemel til dejen er fast og kan æltes. Stilles til hævning et par timer. Tages ud på meldrysset bord og deles i 4 stykker, der hver rulles til lang pølse. Disse flettes nu til et brød. Pensles med æg og drysses med birkes. Efterhæver ½-1 time og bages 45 minutter ved 200 grader.

Rug/kerne snackstænger

Billede
  2 dl havregryn  1 dl hørfrø 1 dl sesamfrø 1 dl solsikkekerner 1 ½ dl rugmel 1½ dl fuldkornsspeltmel 1 tsk groft salt ½ dl olie 2 dl vand ca. 1 dl hvedemel Bland de tørre ingredienser undtagen hvedemel. Tilsæt olie og vand og rør dejen sammen. Ælt lidt hvedemel i dejen til den er fast og ensartet. Rul den ud mellem to stykker bagepapir. Mængden passer til en pladefuld. Skær i stænger og bag ved 200 grader i ca 20 minutter. Afkøl på rist og opbevar i tætsluttende emballage. Hvis de alligevel skulle blive lidt bløde med tiden kan 3-4 stykker ad gangen lige gives 30 sekunder i mikroovnen.

Hveder med fuldkorn

Billede
  Jeg har i årenes løb afprøvet mange forskellige opskrifter på hveder uden det store held. De har haft en tendens til at blive lidt "tunge" i det. I år fandt jeg en opskrift på diabetes.dk og de blev faktisk gode. Jeg har ændret en smule. 1 dl skummetmælk 1 dl vand 50 g gær 1 æg 2 spsk. flydende margarine ½ tsk. salt 2 tsk Hermesetas drys let eller 1 spsk sukker 1 tsk. stødt kardemomme 250 g hvid fuldkornshvedemel (ca. 4 dl) ca. 225 g hvedemel (ca. 3⅔ dl) 1 dl skummetmælk og 1 dl varmt vand blandes og gæren udrøres heri. De øvrige ingredienser kommes i - melet til sidst. Jeg kom skiftevis 1 dl hvid fuldkornsmel og 1 dl hvedemel i, indtil dejen kunne æltes godt. Hævede lunt 30 minutter. Jeg lavede 8 boller som blev stillet ret tæt i fad beklædt med bagepapir. Så kom de i ovnen øverst (ikke tændt) og i et par riller under blev bradepanden sat. Heri kom kogende vand. De hævede så videre i dampen i 20 minutter. Bradepanden blev taget ud og hvederne  penslet med lidt mælk bagt v...

Chokoladekage uden tilsat sukker

Billede
  3 modne bananer 3 æg 1 nip salt 3 spsk kakaopulver 3 tsk Hermesetas Drys Let 2 spsk rapsolie 1 tsk bagepulver 1 plade mørk chokolade fra Easis 2 dl havregryn ½ dl mandelmel 1 tsk vanillepuver Chokoladen hakkes groft. Resten blendes sammen og chokoladen vendes i. Kommes i rund form og b ages ved 180 grader i ca. 20 minutter midt i ovnen. Prøv at stikke i den med en gaffel og se om den er gennembagt. Glasur: 6-7 stykker mørk pålægschokolade fra Easis 1 dl kokosmel Når den er bagt tages den ud af ovnen og pålægschokoladen lægges ovenpå og kagen kommes kort ind i ovnen igen (ca 1 minut). Så er chokoladen så blød at den kan smøres ud. Drys derefter med kokosmel. Banan giver sødme til kagen så der er kun kommet lidt sødemiddel i. Chokolade og pålægschokolade er fra Easis, da de er uden tilsat sukker.

Æble-crumble

Billede
 Æble-crumble (2 små ramekiner) 1-2 æbler 2 spsk smør 2 spsk hvedemel 2 spsk fuldkornshvedemel 1 tsk Perfect sød m stevia 1 lille håndfuld hakkede hasselnødder Tilbehør: 3 spsk skyr 1 strøget tsk Hermesetas strø 1/2 tsk kanel Æbler skrælles og skæres i tern og fordeles i to små ramekiner. Smør, mel, sødemiddel og nødder røres sammen og fordeles ovenpå æblerne. bages ved 200 grader i 25 mintter. Serveres lune med skyr rørt med sødemiddel og kanel.

Fastelavnsboller - diabetesvenlige

Billede
  Dej: 50 g gær ½ dl vand  2 dl skummetmælk 1 æg 2 spsk rapsolie 1 tsk salt 2 tsk Hermesetas Drys-Let ½ tsk kardemomme ½ dl mandelmel 1 dl fuldkorns hvedemel ca 400 g hvedemel Creme: 2 æg 2 spsk Maizena majsstivelse 4 dl skummetmælk korn fra en stang vanille 6 - 8 tsk Hermesetas Drys-Let Pynt: Easis mørk pålægschokolade Mælk og vand lunes og gæren opløses. Alt undtagen hvedemelet røres sammen, og så tilsættes hvedemelet lidt ad gangen til dejen kan æltes. Sættes tildækket til hævning i ½ time. Alt til kagecremen blandes i gryde og koges i ca 1 minut. stilles til afkøling Når dejen er hævet deles den i to og udrulles til to firkanter. hver firkant skæres i 9 stykker. En god teskefuld creme kommes på  midten af hver af de små stykker og dejen lukkes godt sammen om cremen. Bollen stilles med lukningen nedad på bageplade. Efterhæver ½ time. Bollerne bages ved 200 grader i ca 20 minutter. Tages ud og en lille firkant pålægschokolade kommes på hver. Herefter sættes de ca 1 minu...