Opslag

Viser opslag fra november, 2020

Første sne

Billede
Sneen nåede lige at komme den sidste dag i efteråret og pudrede rhododendron busken. I morgen går det løs med julekalender 🎅🎄og julemåned.

Bytte mellem samlere

Billede
  Så kom der brev fra Australien. Det har været længe undervejs. Via Colnect har jeg byttet teposer for frimærker, men Covid-19 har gjort det noget besværligt for min australske bytteven at sende brev. Australia Post kunne en periode ikke tilbyde alm. brevforsendelser p.g.a. aflyste fly, og senere har Melbourne været temmelig nedlukket. Det har betydet at de på et tidspunkt kun har kunnet bevæge sig 5 km fra hjemmet for indkøb, kunnet motionere to timer udendørs og højst kunnet mødes med fem personer udendørs. Lige inden jeg modtog frimærkerne skrev min bytteven at de nu i Victoria har været uden nye smittede i 29 dage, og nu kommer sommeren jo, så mon ikke de er over det værste. Her længes vi efter en vaccine og også sommervarme 🌞🌞

Tåge, frost og nu sol

Billede
  Stadig blomster i haven, men der var frost i græsset: Nu er vejret dejligt og her er lidt havebilleder. Stadig frodigt trods årstiden. Grønkålen er meget frodig lige nu, men den skal ses godt efter, da der stadig kan være larver. Efterårsfarver Svampe på birkestub Kristtjørn Jødekirsebær ( Physalis alkekengi ) Vinterjasmin

Flere blomster i vase

Billede
  Alt færdigt i venstre side af broderiet lige med udtagelse af den nederste kant. I højre side mangler endnu nogle motiver, og også på midten, så inden jul bliver det vist ikke færdigt 😏 40.000 sting tager sin tid 😓 Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting  

Et rigtigt liv - Katrine Marie Guldager

Billede
 Et rigtigt liv af Katrine Marie Guldager hørt som lydbog på Bookmate. Filip søger sin fars anerkendelse, men efter moderens død  vier Carsten sit liv til pasningen af Filips handicappede bror. Filip kommer på kostskole og flytter senere sammen med tre venner i en lejlighed Filips bedstefar har skaffet ham. Det er også ham der forventer at Filip læser jura.  Filip er i tvivl om det er det rigtige, men han gør meget for at leve op til familiens forventninger. Samtidig søger han den ægte, store kærlighed. Han bliver gift med Cecilie og får børn og hus og også feriebolig i Toscana. Meget af dette for at leve op til sin kones forventninger.  Historien foregår i 80'erne og frem til finanskrisen, som får afgørende betydning i den retning Filips liv tager. Det er en velskrevet og tankevækkende roman og godt oplæst af Janek Lesniak.

Læsekredsen - Elizabeth Noble

Billede
Læsekredsen af  Elizabeth Noble lånt på e-reolen og læst på min mobil. I løbet af et år mødes fem kvinder i en læsekreds og diskuterer de bøger de har læst. Det er Clare, Harriet, Polly, Nicole og Susan. De er forskellige i alder og baggrund, men er glade for at mødes og snakke både om dilemmaerne i bøgerne, men mest dem i deres liv. Harriet og Nicole var venner inden læsekredsen og det var Susan og Polly også. Kvindernes problemerne er henholdsvis utroskab, barnløshed, dårlige ægteskaber, gravid datter og syg moder. Det er en ok bog hvor kvindernes problemer relateres til månedens bog, men det undrer mig lidt at den har ligget nr. 1 på den engelske bestsellerliste.  Af Elizabeth Noble har jeg tidligere blogget om The Family Holiday

Bagt blomkål med tomatsalat og hvidløgsbønner

Billede
  En blandig af: 1 tsk paprika 1 tsk gurkemeje 1 tsk karry 1-2 spsk olivenolie gnides på blomkålshovedet, og det bages ved 200 grader i ca 1 time til det er mørt men med lidt bid.  Blomkålen serveres med tomatsalat  drysset med hakket persille : og hvidløgsbønner: Jeg brugte frosne bønner som lige fik et opkog og efter afkøling vendt i dressing lavet af 1 tsk dijonsennep, 4 spsk olivenolie, 2 spsk balsamico, 1-2 hvidløg(presset/revet), salt, peber og til sidst drysset med feta

Sen blomstring - stokrose

Billede
Endnu en sen blomstring i haven. Det er anden gang, der er stokroser der blomstrer. Stokroser har sået sig selv mange steder i haven, og kan godt lide gårdspladsen. De skal ikke stå for tørt for så får bladene tit rust. Planten  blomstrer først andet år, normalt juli - oktober, men her er så en efternøler. Et lille udpluk af de forskellige farver i haven i 2008: De egner sig ikke til buketter, men enkelte blomster i flad skål med vand ser dejligt ud.

Grovbrød - eksperiment

Billede
  Jeg fik lyst til at prøve at lave grovbrødsopskriften igen, men denne gang uden loppefrøskaller for at se forskellen i konsistensen. Det blev også godt brød, men noget tættere i strukturen. Det var også nødvendigt at tilsætte noget mere mel, da det var for tyndtflydende. Opskriften kom til at se nogenlunde sådan ud: 20 g gær ½ l vand 2 dl havregryn 1 dl havremel ½ dl havreklid ½ dl sesamfrø ½ dl solsikkekerner ½ dl græskarkerner 1 tsk Hermesetas DrysLet 1 tsk salt ca. 5 -6 dl hvedemel Gær udrøres i vandet og resten tilsættes. Røres på maskine i ca 10 minutter og kommes i form. Dejen skal være lind og kan ikke formes, men skrabes ud i formen. Hæver en times tid. Jeg brugte en silikone sandkageform, men det voksede ud af den og måtte fordeles i to sandkageforme. Bages i 45 minutter ved 200 grader luftvarme.

The Family Holiday - Elizabeth Noble

Billede
 The Family Holiday af Elizabeth Noble . Charlie fylder 80 år og vil gerne gøre noget for familien. Han har mistet sin kone for 10 år siden og hun var det samlende midtpunkt for deres tre børn: Scott,  Laura  og Nick. Børnene ser ikke så meget til hinanden. Scott er gift med Heather og er stedfar til hendes to piger. Laura er ved at blive separeret og har sønnen Ethan. Nick har mistet sin kone ved et biluheld og er alenefar til tre små børn. Charlie inviterer dem alle på et ti-dages ophold  i Cotswolds på Candlewood Farm, og til hans store glæde siger alle ja. Det bliver et ophold der bringer dem sammen igen som familie, og hvor de alle heler lidt.  En dejlig familiehistorie der til trods for tunge emner er en vittig, klog feel-good bog. Hende vil jeg gerne læse flere bøger af.

Grønkålstatar

Billede
Kødfri tatarmad   Jeg så en opskrift på grønkålstatar (via nyhedsbrev) fra  voresmad.dk og har afprøvet den med lille ændring (udeladt olivenolien). Det var en lækker mad. Et stykke groft rugbrød smøres med rygeost og drysses med hakket grønkål. Pyntes med en rå æggeblomme og hakkede rå løg. Det er et fin vegetarisk udgave af rigtig tatar mad, hvis man ikke spiser eller vil spare på kød.

November?

Billede
  En del planter har ikke helt opdaget at kalenderen står på november, men dejligt med et par jordbær. En selvsået valmue står også og lyser op: og så er der også lidt blomstring i høgeurt og purløg:

Luftigt grovbrød

Billede
  Jeg synes tit brød bliver lidt tungt, når meget mel udskiftes med grovere mel, men nu har jeg prøvet at bruge teknikken fra valnøddebollerne med kastanjemel , og det gav et godt resultat. 15 g gær ½ l vand ½ dl loppefrøskaller 2 dl havregryn 1 dl havremel ¾ dl boghvedemel ½ dl sesamfrø ½ dl solsikkekerner ½ dl græskarkerner 1 tsk Hermesetas DrysLet 1 tsk salt ca. 3½ dl hvedemel Gær, vand og loppefrøskaller røres sammen og står 10 minutter og derefter piskes det på røremaskine ca 10 minutter. Resten kommes i og røres med dejkrogen 5-10 minutter. Dejen skal være lidt klæg og skrabes ud i bageformen. Hæver en time og bages ved 200 grader i 40 minutter.

Karklud 157

Billede
  Slå 60 masker op og strik 6 pinde ret og så mønster: 4 pinde: 2 v, 2 r og så 4 pinde: 2 r, 2 v. Husk at begynde og slutte alle pinde med 2 ret. Når kluden har den ønskede længde strikkes 6 pinde ret og lukkes af X X 8 X X 7 X X 6 X X 5 X X 4 X X 3 X X 2 X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret. Kluden er strikket på pinde nr.3 og bomuldsgarn 8/4

Ridderspore

Billede
  Denne selvsåede ridderspore blomstrer lige nu til trods for at vi er i november. Den må være ret nøjsom, for den vokser i gruset mellem gårdspladsens sten. Desværre når fignerne ikke at modne og alle bladene er snart faldet af de fleste træer.

Miss Benson's Beetle - Rachel Joyce

Billede
  Miss Benson's Beetle af Rachel Joyce er en dejlig historie om to meget forskellige kvinder, der begiver sig til Ny Kaledonien for at finde en guldbille. Enid som "fransktalende" assistent og Margery som den billekyndige ekspeditionsleder. Begge kvinder har haft traumatiske oplevelser i fortiden og har begge et meget stort ønske. Margery vil finde guldbillen hun har set i en af sin fars bøger, og Enid ønsker sig brændende et barn. Selv om de er hinandens totale modsætninger begynder et venskab at spire frem. Det er en rørende fortælling, men også ind imellem meget morsom og spændende. Det var en fornøjelse at læse bogen. Jeg har tidligere blogget om to af Rachel Joyce's bøger , og kan anbefale at læse hende.

Minutkage - mikroovn

Billede
  En meget hurtig, lille kage uden sukker og hvedemel. ¾ dl kokosmel 3 spsk rapsolie 2 tsk kakao ¼ dl mandelmel ½ tsk bagepulver 2 tsk Hermesetas DrysLet 1 æg  1 nip salt evt. hakkede valnødder. Det hele røres sammen  Jeg bruger et glas-litermål, som også tåler at komme i mikroovn. Bages 1½ minut ved fuld effekt, og så er der lidt til en pludselig opstået  lækkersult - og den sender ikke blodsukkeret på himmelflugt 😀🍰👍

Blomstervase

Billede
  Færdig med fremstilling af mundbind/masker , så nu blev der tid til at komme videre med broderiet. Denne halve blomstervase er den sidste i venstre halvdel af broderiet, så nu er det nået ned til nederste kant. Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting  

Dance of Death - Helen McCloy

Billede
  Dance of Death af Helen McCloy Jeg modtog denne e-bog fra Crime Classics via NetGalley. Den er udgivet i serien fra Agora Books, som hedder Uncrowned Queens of Crime.  Det er dejligt via denne serie at komme til at kende andre forfattere af klassiske krimier, og jeg er derigennem blevet inspireret til at læse forfattere jeg ikke tidligeret havde hørt om. I denne historie bliver en ung debutant fundet død begravet i sne. Trods det at hun er begravet i sne, er hendes kropstemperatur høj, og dødsårsagen minder om død ved hedeslag. Det er det dog ikke, men hun er blevet forgiftet med en overdosis af et slankemiddel. Inspector Foyle leder efterforskningen bistået af psykiater Dr Basil Willing  Foyle og Willing har forskellig tilgang til opklaring af forbrydelser og Willing prøver at overbevise Foyle om værdien af psykologi i efterforskningen af kriminelle handlinger. Han påstår at bommerter er den eneste slags spor en kriminel hverken kan fjerne, skjule eller ødelægge - det ene spor so

Novemberstemning

Billede
  Nogle af vore gamle roser er blevet flyttet og blev derfor skåret ned. De har kvitteret med nye blade og sent blomstrende roser. Der har været massevis af 2.generations figner i år, men ingen når at modne - desværre. Snebollebusken og ginkoen i efterårsfarver. Vedbendærenpris trives og blomstrer. Selvsået morgenfrue.