Opslag

Viser opslag med etiketten Tur

Dodekalitten

Billede
  På 3-dages tur til Lolland besøgte vi Dodekalitten.  Det er et meget imponerende kunstværk, der vil bestå af 12 granitskulpturer ialt. Dodekalit betyder 12-sten. Værket er endnu ikke færdigt. Der mangler endnu en sten, og nogle af figurerne er ikke hugget færdige. Værket bliver lavet af billedhuggeren Thomas Kadziola. Her en af skulpturerne , der ikke er færdige endnu.  Hver sten vejer 25-55 tons, og de udhuggede hoveder er 2 meter høje. Foran rundkredsen af stenfigurerne er der siddesten, og ud fra dem lyder elektronisk musik lavet af komponisten Wayne Siegel. Et spændende sted, der absolut er et besøg værd. Mere om værket kan læses på dodekalit.dk

Premiere lydfortælling

Billede
  Vi var så heldige at få lov at komme med på aften-lydvandring på Nysø. Det var et herligt arrangement.  Vi blev budt velkommen af initiativtageren til lydfortællingen Anne Mette Liedecke Dall. Anne Mette er formidler på Nysø samlingen. Vi stod i dejligt sommervejr med udsigt til Præstø havn, hvortil Thorvaldsen kom sejlende for netop 184 år siden. Til stede var også kulturformidler Birgitte Langsted, overinspektør ved Thorvaldsens museum i København Margrethe Floryan og lydmande Mads Kaarde. Margrethe Floryn fortalte også lidt om Thorvaldsen og lydfortællingens tilblivelse inden vi gik rundt i parken med lydfortællingen i ørerne. En spændende beretning om Thorvaldsen og Nysø. Aftenen sluttede med bobler og besøg i Nysø samlingen. Nysø er pt pakket ind, da taget skal fornys, men det giver anledning til endnu et besøg når renovationen er overstået. Det vil så være fint at sidde i parken og høre lydfortællingen igen, for det var svært ikke ind imellem at blive distraheret af de...

Kulturbænk

Billede
  I Præstø er der er blå rute, der går rundt om det, der engang var den ø Præstø blev grundlagt på. Langs denne gåtur er der opsat bænke, og nogle af dem er kulturbænke. Det vil sige at der er et skilt på dem med en QR-kode. Ved hjælp af mobiltelefon og høretelefoner kan man scanne koden og sidde på bænken og høre Lyden af Præstø. Vi afprøvede det, og sad på en af bænkene med dejlig udsigt over vandet og Nysø og nød sangen Syv ege. Nu må vi så se at få afprøvet de andre. Man kan læse mere om denne fine rute og idè på: Præstø - Den Blå Rute  

Forårstur ad Antonitterstien og alleen op til Nysø

Billede
  Forårsblomster langs alleen: Via Googles billedsøgning er jeg nået frem til at det er nikkende fuglemælk. Den er indført til Danmark og har så forvildet sig ud i kanter og rabatter.  Den ligner lidt en hvid hyacint. Der var også vilde gule tulipaner: og overdådigt blomstrende buske: og så er der jo hele vejen herlig udsigt over Præstø fjord: