Opslag

Viser opslag med etiketten Blog

Blogpause afsluttet

Billede
På grund af salg af tidligere bolig og køb af ny har der ikke været tid til at blogge. Nu er alt så nogenlunde faldet på plads bl.a. takket være kæmpe hjælp fra familien. Det er lidt af en opgave at downsize fra 198 m2 hus og stor have til 88m2 og lille have, men dejligt nu det er overstået. Vi bor nu centralt i Præstø med gåafstand til butikker, bibliotek, læge og tandlæge, så der er meget, der er blevet lettere. Katten er ved at føle sig hjemme indendørs, men er meget utilfreds med naboens kat 😀🐈 Frimærker og lego er solgt, så det kommer der nok ikke flere indlæg om, men der var simpelthen ikke plads til det - også samlingen af dåser er reduceret kraftigt. 

Aloysius the Ram - Jo Rothwell

Billede
  Denne herlige billedbog på vers så jeg i vloggen: The Chateau Diaries . Det er en vlog jeg følger og som underholder mig når jeg motionscykler. Jeg har stiftet bekendtskab med en verden, hvor primært englændere opkøber slotte i Frankrig og så renoverer dem. Det var gennem TV-serien Han, hun og drømmeslottet. The Chateau Diaries foregår på Chateau de Lalande, hvor billedbogen om den uregerlige vædder også foregår. Stephanie Jarvis, der er medejer og har bopæl på slottet laver ugentlige vlogs om det daglige liv som slotsfrue og de mange renoveringer og istandsættelser. Det er nogle herlige livsbekræftende og morsomme vlogs. Yderligere har hun en vlog, hvor de pakker gaver ud, som forskellige mennesker fra hele verden sender dem. Det er en ugentlig foreteelse og ofte morsom at følge. Den hedder: Chateau Unwrapped . Reklamepengene herfra går til velgørenhed. Samtidig med denne vlog stiftede jeg også bekendtskab med en anden af deltagerne i drømmeslottet: Michael Petheric. Han har ogs...

Nemt boghvedebrød

Billede
  Jeg fandt denne opskrift på   Umahros blog , og har afprøvet den for at få et brød uden hvidt mel. Det er supernemt, da det ikke skal æltes. Jeg har reduceret den oprindelige opskrift så det passer til min silikonebageform: 6 dl koldt vand 1 tsk salt 5 g gær 6-7 dl boghvedemel Gær og salt udrøres i vandet og boghveden røres i. Konsistensen skal være som tyk vælling. Dejen skal så hæve på køkkenbordet i 1-2 døgn, hvporpå den hældes i form og bages i forvarmet ovn 250 grader i 20-25 minutter til det har fået god skorpe. Skru ned til 180 grader og bag yderligere 20-30 minutter til det er gennembagt. Nybagt er skorpen dejligt sprød. Når det har været opbevaret i plastpose er brødet lidt som sigtebrød i konsistens. Smager også godt ristet.

Spisekastanjer - 2 års fødselsdag

Billede
Nu er det 2 år siden jeg startede min blog  og det første indlæg var også om spisekastanjer . I bloggen har jeg i alt lavet 710 indlæg og på det sidste er der kommet mange sidevisninger. Det var mere trægt i starten. Især karkludene bliver nu set af mange. I de to år har der været ca. 24.500 sidevisninger, hvoraf de 20.000  alene har været det sidste år.             Status efter første år ses her: 1 års fødselsdag Indlæggene efter 2 år fordeler sig sådan: 198 om bøger 57 diverse 7 dukkehus 52 ferie 12 frimærker 108 haven 136 mad og bagning 21 slowcooker 124 strik (118 forskellige karklude) I år er høsten af spisekastanjer, som det ses på billedet.Alle kastanjer er faldet ned, men langt de fleste var umodne.

1 års fødselsdag - bloggen

Billede
Billede fra allerførste indlæg I dag er det et præcis et år siden jeg begyndte at blogge. Det er blevet til i alt 393 indlæg på den danske blog. De fordeler sig med: 100 om bøger 29 diverse 7 dukkehus 36 ferie 3 frimærker 53 haven 78 mad og bagning 19 slowcooker 77 strik (73 forskellige karklude) Det har været sjovt og lærerigt at prøve at blogge, men også tidskrævende. Især da jeg også lavede den på engelsk. Kun to dage har jeg ikke offentliggjort et indlæg p.g.a. dårlig internetforbindelse i Frankrig/Tyskland. Jeg vil gerne stadig blogge, men det bliver ikke hver eneste dag. Så hvis du stadig vil følge mig uden at gå forgæves så er det muligt at få en mail når jeg offentliggør et indlæg. Gå ind på bloggen og  indtast din mailadresse i feltet Follow by Email: Nu er vi i øvrigt begyndt at samle spisekastanjer igen. Valnødderne er blæst ned og har giver rigtig godt i år.