Opslag

Viser opslag fra februar, 2019

Linser

Billede
Jeg havde noget kagecreme til overs fra de fastelavnsboller jeg havde bagt forleden dag. Det blev til linser. Jeg lavede en mørdej og kom lidt i bunden af mine silikonemuffinforme - så en dessertskefuld kagecreme og derpå et mørdejslåg. De blev bagt ved 200 grader ca. 20 minutter. Der var en anelse mørdej tilbage som kom i 2 hjertemuffin-forme som bund og ovenpå lidt kvædemos.

Bones in the Wilderness - George Bellairs

Billede
Bones in the Wilderness er endnu en af de e-bøger jeg har været så heldig at få via George Bellairs Literary Estate. Denne er nummer 31 i Littlejohn serien Samuel Cheever - vekselerer og marskandiser - med blakket ry, tager til Frankrig for at købe antikviteter. Da han er længe væk, begynder folk at undre sig over, hvad der er blevet af ham. Da en politiker, der gerne vil genvælges og virke interesseret i folks ve og vel , begynder at jævnligt at spørge: What happened to Cheever?, kommer Littlejohn og Cromwell ind i sagen. De tager til Francaster og udspørger konen og her erhverver Cromwell sig en miniature,  som viser sig at have betydning i sagen. Da et gebis fundet på et uidentificeret lig i Etang de Vaccarès viser sig at være Cheevers, må Littlejohn og Cromwell til Camargue for at løse mysteriet. Opklaringen af forbrydelsen tager dem også til andre egne af Frankrig  bl.a. - Bresse, med fjerkræopdræt - Dombes med  de mange søer - Provence. Det giver meget fine beskrivelser af

Camargue

Billede
Jeg læser lige nu Bones in the Wilderness , og en stor del af den foregår i Camargue. Det er et dejligt "gensyn" . Vi var der på ferie i 1983 og 1989  i vores autocamper Citroën HY. I 2008 var vi der igen, men i den autocamper vi har nu. Det er et flot område, hvor vi for første gang så flamingoer (som ikke var i Zoo). Også de sorte tyre og hvide halvvilde heste og deres guardians (cowboys). Tyrene opdrættes til arenaerne i Spanien. Det store floddelta og sumpområde er meget rigt på fugle. Ved Arles kom Tour de France forbi. Først reklamekaravanen og så cykelrytterne, som fløj forbi på ingen tid. Her nogle postkort klistret ind i dagbøgerne fra dengang: Billeder fra foråret 2008, hvor vi kom forbi på vejen til Barcelona:

Spicy oksekød og hvidkål

Billede
Jeg så denne opskrift i mail fra madenimitliv.dk . Det er en mad- og livsstilsblog, hvorfra jeg får en ugentlig madplan med opskrifter og indkøbsliste. Der er tit god inspiration til nye retter. Jeg har ændret lidt i opskriften og lavet den i min slow cooker. ½ kg oksefars 2 fint hakkede hvidløg 2 hakkede rødløg ½ lille hvidkålshoved 3 groft revne gulerødder 3 tsk paprika 2 tsk spidskommen 1 tsk chili 4 dl oksebouillon 1 spsk engelsk sovs salt peber 2 dl ærter Løg og hvidløg svitses og oksefarsen kommes i og brunes. Derefter kommes fint snittet hvidløg, gulerødder og krydderier i, og det hele varmes godt igennem inden det puttes i slow cookeren. Panden koges af med 4 dl oksebouillon tilsat en spsk engelsk sove, og det hældes i cookeren. Sæt cookeren på MEDIUM i ca. 7 timer men de sidste 10-15 min før servering kommes ærterne i, og cookeren sættes på HIGH. Jeg købte en wok-pande i ALDI til 129 kr, og den blev indviet. Det er rigtig dejligt at kunne have det hele

Hopjoy Was Here - Colin Watson

Billede
Igen ætsende, tørre og morsomme beskrivelser af personer og handlinger. I denne nummer tre i Flaxborough serien, modtager politiet et anonymt tip om at der er foregået mærkelige ting i nummer 14 Beatrice Avenue. Det tyder på mord og bortskaffelse af liget ved hjælp af svovlsyre og et badekar. Den anden beboer i huset er også forsvundet. Samtidig dukker to agenter fra MI5 op, da den forsvundne Hopjoy var hemmelig agent. Kriminalinspektør Purbright kommer på en svær opgave. Pudsigt plot og god underholdning. Romanen udkom i 1962. Jeg har tidligere blogget om nummer 1 i serien.  The Flaxborough Novels: 1. Coffin, Scarcely Used - Kiste, kun lidt brugt 2. Bump in the Night - kan ikke lånes 3. Hopjoy was here 4. Lonelyheart 4122 - kan ikke lånes 5. Charity Ends at Home - Mord er ikke velgørende 6. The Flaxborough Crab - kan ikke lånes 7. Broomstick over Flaxborough 8. The Naked Nuns 9. One Man's Meat 10. Blue Murder - kan ikke lånes 11. Plaster Sinners 12. Whatever&#

Rispapir-ruller med grøntsager og skinke

Billede
Vi fik majspandekager med tun og grøntsager, men da der var en del snittede grøntsager til rest lavede jeg rispapir-ruller dagen efter.  Grøntsagsfyldet bestod af: ærter, majs, agurk, gulerod, rødbede, iceberg, snackpebet,og blegselleri. Det var første gang jeg prøvede det, men det var super nemt. Man lægger en plade rispapir i lunkent vand ca 30 sekunder, ryster vandet af og lægger den på et skærebræt. Fyldet kommes på - her er det grøntsagerne og lidt skinke. Så rulles det som en forårsrulle. Vi spiste dem med samme dressing som majspandekagerne + soyasauce og chilisauce. Det smagte dejligt selvom selve rispairsindpakningen ikke havde meget smag.

Girl With Green Eyes - Edna O'Brien

Billede
Kate arbejder i hos en købmand i det nordlige Dublin. Hun er fra landet. Sammen med veninden Baba går de en del i byen og har det sjovt. Kate bliver forelsket i en noget ældre, gift mand, og i det katolske Irland i 50'erne ses der ikke med blide øjne på romancen. Det er en fin og rørende beskrivelse af en ung naiv, uvidende piges forelskelse. Det er en bog jeg fik og det er faktisk nummer to i en trilogi: The Country Girls - The Country Girls 1 Girl With Green Eyes - The Country Girls 2 Girls in Their Married Bliss - The Country Girls 3 Den første bog i serien udkom i 1960 og blev faktisk forbudt i Irland på grund af beskrivelsen af kvindelig seksualitet.

Karklud 90 - skaktern

Billede
Slå 60 masker op og strik 6 pinde ret og så mønster. Husk at begynde og slutte alle pinde med 3 ret. Når kluden har den ønskede længde strikkes 6 pinde ret og lukkes af. Mønster: 1.pind: 3 v, 3 r 2.pind: som pind 1 3.pind: som pind 1 4.pind: som pind 1 5.pind: 3 r, 3 v 6.pind:  som pind 5 7.pind:  som pind 5 8.pind:  som pind 5 X X X 8 X X X 7 X X X 6 X X X 5 X X X 4 X X X 3 X X X 2 X X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret.

The Love Song of Miss Queenie Hennessy - Rachel Joyce

Billede
Jeg læste for over et år siden The Unlikely Pilgrimace of Harold Fry. Den handler om Harold, der for nyligt er blevet pensioneret. Han bor  sammen med sin kone Maureen i Kingsbridge. Maureen er irriteret over stort set alt hvad Harold foretager sig. Harold modtager et brev fra fra Queenie, som skriver for at sige farvel, da hun er døende og ligger på Hospice i den anden ende af landet i Berwick-upon-Tyne. De har ikke set hinanden i 20 år. Harold skriver svar til Queenie, men på vej til postkassen bliver han overbevist om at han må aflevere beskeden personligt og begiver sig ud på en over 600 miles lang vandretur. The Love Song of Miss Queenie Hennessy begynder med de to breve til Harold. Queenie er på hospice og modtager brev fra Harold og også en telefonbesked om at han er på vej, og at hun skal vente på ham. En frivillig hjælper, nonnen Mary Inconnu, overtaler Queenie til at skrive et brev til Harold. Queenie kan stenografere og Maary skriver rent på skrivemaskine. Gennem breven

Forårstegn

Billede
Dobbeltcifrede varmegrader har rigtig sat gang i planterne. Nu står kejserbusken med flotte lyserøde blomster, og erantis åbner sig i solen. Juleroserne blomstrer. Græsset har også haft gode betingelser, så der er meget at luge væk i bedene !

Ristede Hokkeidokerner

Billede
Jeg læste på nettet at man kunne riste hokkeidokerner og bruge dem som snacks. De kom i plastikpose sammen med 1 spsk olivenolie og lidt hvidløgssalt og så i ovnen og bage i 20 min til de var lysebrune. Det var IKKE en succes. De så fine ud, men skallen var meget hård og selve kernen indeni var brændt og smagte som kul - så det kan ikke anbefales. De græskarkerner man køber stammer fra nøgenfrøede græskar. Jeg har prøvet at dyrke dem og bruge kernerne og det fungerede fint, men det er et større arbejde at rense og tørre dem, og det er jo begrænsede mængde der bruges i madlavningen, så det var vist en engangsforeteelse.

Anything is Possible - Elizabeth Strout

Billede
Jeg har tidligere læst Olive Kitteridge af Elizabeth Strout, og Anything is Possible minder i opbygningen om denne. Det er 9 noveller som hører sammen på den måde at de foregår i den lille by Amgash i Illinois, og personerne fra én novelle dukker op som biperson i en anden. Det er en meget fin beskrivelse af en ofte barsk barndom og voksenliv, men også med forfatterens indlevelse og ømhed for sine personer, og med en silverlining: Anything was possible for anyone. Jeg har så efterfølgende fundet ud af at det er nummer 2 i serien: Amgash. Den første hedder My Name is Lucy Barton. Lucy Barton er også med i denne roman. Hun kommer fra et fattigt hjem og det lykkes hende  at komme derfra og blive forfatter. Vi hører om den selvbiografi hun har skrevet: My name is Lucy Barton, og også om hendes besøg hos broren Pete efter mange års fravær fra Amgash. Jeg må have fat i første bog i serien: My name is Lucy Barton - Amgash 1 Anything is Possible - Amgash 2 I slutningen af året komm

Karklud 89

Billede
Slå 60 masker op og strik 4 pinde ret og så mønster. Husk at begynde og slutte alle pinde med 2 ret. Når kluden har den ønskede længde strikkes 4 pinde ret og lukkes af. Mønster: 1.pind: 2 v, 2 r 2.pind: som pind 1 3.pind: 1 r, 2 v, 1 r 4.pind: 1 v, 2 r, 1 v 5.pind: 2 r, 2 v 6.pind: som pind 5 7.pind: som pind 4 8.pind: som pind 3 X X 8 X X 7 X X 6 X X 5 X X 4 X X 3 X X 2 X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret.

Vand i søen igen

Billede
Den regnfulde vinter har nu endelig fået søen til at ligne en sø igen efter vi i efteråret fik den renset op (slamsuget). I årenes løb var der kommet et pænt lag slam i bunden og da vandstanden var meget lav på grund af  den tørre sommer var muligheden der. Men nu er der "water under the bridge again " 😊☔

Death of a Doll - Hilda Lawrence

Billede
Death of a Doll er tredje bog i Mark East serien. Der er i alt 3. Jeg har fået denne som e-bog til anmeldelse fra Crime Classics og har ikke  før læst noget af Hilda Lawrence (1894 - 1946). Hun var  amerikaner og historien foregår i New York. Ruth Miller arbejder i stormagasin og betjener ofte Roberta. Hun fortæller at hun har fået værelse i Hope House (hjem for arbejdende piger) og glæder sig, da det ikke er for dyrt og inklusive mad. Hun ankommer til huset, men bliver skræmt ved genkendelse af anden beboer og forsøger at komme væk. Hun findes død efter styrt fra 7.sal, og kendelsen er selvmord. Det tror Roberta ikke på og vennen Mark East og de to ældre pebermøer miss Beulah og miss Bessy går i gang med at undersøge dødsfaldet. De to damer er et komisk islæt og ind imellem finder de også spor. Historien er temmelig uhyggelig og livet blandt unge piger godt beskrevet med en truende stemning af at morderen slår til igen. Plottet fandt jeg noget usandsynligt. Jeg foretrækker n

Blåmejse i foderhus

Billede
Så var det blåmejsens tur til at blive knipset. Det bliver et lidt uldent foto, fordi det ikke er muligt at stå alt for tæt ved fuglehuset for ikke at skræmme fuglen væk. Når billedet derefter forstørres bliver det noget uskarpt, men jeg synes nu, det er til at se, at det er en blåmejse 😊🐦

The Case of the Famished Parson - George Bellairs

Billede
The Case of the Famished Parson er nr. 15 i Chief Inspector Littlejohn serien. Den er skrevet af George Bellairs. Jeg fik den som e-bog til anmeldelse på Amazon. I denne historie er Littlejohn på ferie med sin kone, Letty, og de bor på Cape Mervin Hotel. Det skulle have været afslapning, men da biskoppen af Greyle bliver fundet dræbt i en nærliggende bugt, bliver Littlejohn bedt om at hjælpe med opklaringen. Biskoppen er meget underernæret og det bringer Littlejohn i kontakt med hans  noget mærkelige familie. Også hotellets gæster er under mistanke. Foruden mord og mordforsøg indgår smugling også. Heldigvis kommer Cromwell også til hjælp. Jeg nød gensynet med Littlejohn og Cromwell. The Case of the Demented Spiv - Chief Inspector Littlejohn 14 Corpses in Enderby - Chief Inspector Littlejohn 22

Karklud 88

Billede
Slå 60 masker op og strik 4 pinde ret og derefter mønster. Husk at begynde og slutte alle pinde med 2 ret. Når kluden har den ønskede længde strikkes 4 pinde ret og lukkes af. Mønster: 1.pind: 2 v, 6 r 2.pind: 5 v, 2 r, 1 v 3.pind: 2 r, 2 v, 4 r 4.pind: 3 v, 2 r, 3 v 5.pind: 6 v, 2 r 6.pind: som pind 5 7.pind: 1 r, 2 v, 5 r 8.pind: 4 v, 2 r, 2 v 9.pind: 3 r, 2 v, 3 r 10.pind: som pind 1 X X X X X X 10 X X 9 X X 8 X X 7 X X 6 X X X X X X 5 X X 4 X X 3 X X 2 X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret.