Slow Cooker - Gullasch


700-800 g oksesmåkød
1 stort løg skåret i tern
4 portobello svampe eller 1 lille bakke champignon skåret i mindre stykker
3-4 gulerødder i skiver
1 rød peber i tern
1 suppetern (okse)
2 tsk paprika
2 tsk maizena
salt og peber
smør til stegning

Kød, hakket løg, svampe,  rød peber, og gulerødder svitses hver for sig på pande og kommes i slow cookeren.
Panden koges af med kogede vand og en oksebouillonterning. Væsken hældes i slow cookeren, og paprika tilsættes. Det hele røres rundt.
Indstil  på Medium - 6 timer.
Til sidst udrøres maizenaen i ½ dl vand. Kom det i slow cookeren - stil den på hgh nogle minutter til sovsen er jævnet. Smag til med salt og peber.

Serveres med kartoffelmos eller ris

Portionen rakte til 3 voksne og 2 børn og der var nok tilbage til 2 voksne dagen efter.

Jeg brugte portobellosvampe i retten, men de smagte ikke af meget. Det var lidt skuffende, fordi vi smagte ristede portobellosvampe, da vi var på haveudstillingen CPH Garden. Det var svampe fra Tvedemose, og der var rigtig meget smag i dem. Vi købte nogen med hjem som jeg flødestuvede og spiste på smørristet franskbrød. Super lækkert. Jeg ved så ikke, om det var fordi de portobellosvampe jeg brugte i gullaschen, var fra Polen og måske havde været længe undervejs. En anden gang vælger jeg champignon.

Kommentarer

  1. Hej. Hvis man kun har low og high på sin slow cooker, hvor lang tid vil du så foreslå den og på hvilket trin?

    Tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg faktisk ikke, for i vejledningen til min står der medium ved kød og hårde grøntsager og høj ved bønner. Når min slow cooker står på medium koger retten meget svagt, så hvis din gør det på low er det vel fint, men hvis du har en vejledning kan du måske se det der?

      Slet
  2. Så ville jeg sætte den på auto i 5-7 timer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19