Mini-kager til buffet


For nogen tid siden købte jeg nogle små silikoneforme i Søstrene Grene, og nu skulle de afprøves. Jeg lavede chokoladekager og valnøddetærter. Valnøddetærterne har jeg lagt opskrift op på, men det var den store størrelse. De små kan bages af en gang. Dej trykkes ud i formen og fyldet kommes i. Jeg bagte dem i 12 minutter  ved 200 grader luftvarme - de sidste  6 minutter sat på luft-undervarme.

spisebrik med frimærker

Her ses resultatet  Kagerne er placeret på en spise-brik lavet af engelske millenium-frimærker. De er limet på A3 papir og lamineret.
Opskrift på chokoladekagerne:

Mini-chokoladekager 36 stk
100  g mørk chokolade
Smørret smeltes ved lav varme, og chokoladen kommes i og smeltes. Sukker og æg piskes skummende. Mel, bagepulver, kaffe og krydderier røres i æggemassen sammen med den smeltede chokolade/smør. Det er lettest at komme dejen i en plastpose og så klippe et lille hul i hjørnet, og  fylde formene ved at klemme lidt dej ud i hver.
Formene skal ikke fyldes helt op, for kagerne hæver.
Jeg kom ½ valnød i hver kage, og duppede den ned i dejen med spidsen af en kniv, så den var dækket af dej. Bages ved 200 grader i 11 minutter.

100 g smør
1½ dl sukker
2 æg
1 dl mel
½ tsk bagepulver
1 tsk kanel
½ tsk vanillesukker
3 tsk instant kaffe opløst i 2 spsk kogende vand
valnødder

Jeg skulle have købt mere end 12 forme, for det tog lang tid at bage dem ! 😥
English





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 31 - forsinket Valentine eller tidlig jul

Karklud 24

Karklud 20