Solbær-mandel kage
Jeg har frosset solbær i poser med 3 dl i hver, lige klar til at bruge i denne kage. Den fik jeg lyst til at bage til weekenden. Solbærrene blev taget op dagen før brug og tøede i køleskabet. Alt røres sammen i røremaskinen undtagen solbærrene som vendes forsigtigt i til sidst. Kagen holder frisk længe p.g.a. solbærrene, men forsvinder tit før det overhovedet er aktuelt 😋 Kagen bliver heller ikke dårligere, hvis der serveres lidt flødeskum til.
Opskrift:
| Solbær/mandelkage | |
| 2 dl mandler | Mandler (med skal) hakkes fint. Resten røres i undtagen solbær der vendes forsigtigt i når dejen er rørt færdig. Bages ved 180 grader i ca. 40 minutter |
| 1½ dl mel | |
| 1 tsk bagepulver | |
| 200 g smør eller 2 dl rapsolie | |
| 2 dl sukker | |
| 1 tsk vanillesukker | |
| 3 æg | |
| 3 dl solbær | |
![]() |
| English |



Kommentarer
Send en kommentar