The Book of Mormon

Mormons bog

I går eftermiddags var vi i Det Ny Teater og se musicalen The Book of Mormon. Det er en morsom, grovkornet satire, hvor vi følger to unge missionærer, Price og Cunningham. De bliver udsendt til Uganda, hvor de gerne skulle omvende de indfødte.
Det er en flot forestilling med en fascinerende scenografi, dans og musik. Desværre var musikken så høj, at det for mig var ubehageligt, men efter pausen nød jeg forestillingen, da jeg havde lånt min søns høretelefoner. Med dem i ørerne var lydniveauet fint og ingen problemer med at høre hvad der blev sagt.
Jeg havde ikke rigtig noget kendskab til mormonernes tro inden forestillingen, og først hjemme igen læste jeg lidt om det. Mest fordi jeg troede at meget af det der blev fortalt på scenen var opdigtet. Det var det så ikke. Selve historien bag Mormons bog er åbenbart rigtigt fortalt, og det med at sende unge ud og missionere to og to er også praksis.
I teatrets omtale af forestillingen står at den indeholder scener og sprogbrug, der kan virke stødende. Det kan jeg forestille mig den vil være hvis du er mormon. Det var derfor også en fin oplevelse at unge mormoner stod udenfor teatret og uddelte Mormons bog. Jeg kommer nok aldrig til at tro på historien, men stor respekt for den fredelige og værdige måde at respondere på.

English


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19