Rabarber - frysning og kompot

Rabarber
Der findes mange sorter rabarber, og hvilken sort vores er, ved jeg ikke. Den var her da vi købte huset i 1975, og har forsynet os så rigeligt lige siden. Vi har tre planter - én havde været nok, men det er en dekorativ plante, og den vokser frem til stor størrelse på ingen tid. Vi har flyttet dem en enkelt gang. Det tog de pænt.

Jeg fryser nogle af stilkene nu, hvor de er nye og sprøde. De skylles og skæres i små stykker, og jeg kommer ca.500 g i hver pose. Det er dejligt at kunne tage op til rabarbergrød eller tærte til vinter.


Jeg fik taget lidt rigeligt, så der blev også til en omgang rabarberkompot:

Rabarberkompot i mikroovn
½ liter rabarber
¾ dl sukker
Rabarber vaskes og skæres i små stykker. Drysses med sukker og kommes i mikrovn 2 min på fuld effekt. Tages ud og omrøres. Sættes i mikroovn i 2 min igen på fuld effekt – færdig.

English

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19