Libby og Jenny Colgan


Overdrive har lavet en ny låne / læse app  som hedder Libby.
Jeg har afprøvet den med to bøger af Jenny Colgan i serien: Summer Seaside Kitchen.

Den første hedder: The Cafe by the Sea.
Hovedpersonen Flora er for mange år siden flygtet fra øen Mure og har bosat sig i London, hvor hun arbejder og er forelsket i sin chef, Joel. Hun har absolut ingen planer om at vende tilbage til den lille skotske ø, men en af deres klienter (milliardæren Colton) har store planer for øen, så Flora bliver tvunget til at tage tilbage.
Jeg har læst mange bøger af Jenny Colgan. Hun skriver romantiske, sjove, feel-good bøger, og hun gør det rigtig godt. Så hvis man kan lide den genre vil jeg bestemt anbefale at læse hende.

Den anden bog i serien hedder: The Endless Beach.
Livet på øen Mure fortsætter med alle personerne fra første bog. En af personerne - den syriske flygtning Saif er læge på øen. Han er i øvrigt hovedpersonen i en anden kort historie: A Very Distant Shore, hvor også Lorna (Floras bedste veninde) introduceres. Den burde egentlig være nummer et i serien.

Nå, men begge er læst i appen - Libby. Den virker fint. Det er let at låne bøgerne med den og det er en fin læse app. Den kan også bruges til at høre lydbøger på, men det har jeg ikke afprøvet endnu.
Udover at låne, kan man også reservere bøger, lave huskelister og så er der en aktivitetsliste, hvor man kan se hvornår en bog er lånt og afleveret eller reserveret.
English

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19