Forloren Shephard's Pie


Da jeg ikke har noget lammekød, og da vores kartofler koger meget ud, blev det til en gang forloren Shepard's Pie med oksefars i stedet for lam.

½ kg oksefars
1 løg i tern
2 fed hvidløg finthakket
2 gulerødder i tern
1½ dl oksefond
1½ dl tomatpuré
1 dl majs
1 dåse champignons
7 spsk engelsk sovs
½ tsk paprika
½ tsk groft salt
½ tsk peber

Mos af kartofler og selleri ca  halvt af hver - smør og mælk

Løg og hvidløg svitses i lidt olivenolie  nogle minutter og gulerødderne kommes i og svitses med. Oksefarsen kommes i og brunes. Resten tilsættes og småkoger i 20 minutter.

Kartofler i skiver og selleri i tern koges møre og vandet hældes fra. 2 spsk smør tilsættes og det blendes til mos. Mælk kommes i mens der blendes indtil mosen har passende konsistens. Den må gerne være lidt lind, da den så er lettere at fordele over kødsovsen.

Et ildfast fad smøres og kødsovsen kommes i. Kartoffelmosen fordeles ovenpå og det hele bages i ovnen ved 200 grader i ½ time.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19