Brød


Jeg bager det meste af vores brød selv, da det er hurtigere end at køre til byen og købe det.
Ofte bruger jeg "samme" opskrift på dejen, men bager forskelligt. Her er det grydebagt. Det vil sige at jeg sætter min støbejernsgryde i ovnen og varmer op til 250 grader. Dejen formes  (efter hævning) til et brød og kommes i gryden. Der lægges låg på og så bages det 30 minutter. Derefter tages låget af, temperaturen sænkes til 220 grader og brødet bages yderligere 15 minutter.

Andre gange bager jeg i form og pensler med æggehvide og drysser med en blanding af sesamfrø, græskarkerner, birkes og solsikkefrø,

Jeg bruger ikke at afmåle ingredienserne så jeg har ikke noget eksakt mål på brødet. Jeg kan huske da jeg var ret uøvet i madlavning og bagning at jeg  var ret irriteret, når jeg skulle bruge en opskrift fra min mor eller farmor, over at de kun havde cirkamål på opskrifterne, men sådan bliver det åbenbart over tid.

Til dette brød -og også tit til boller og flûtes - bruger jeg sådan ca:

15-25 g gær
5-7 dl  lunkent vand
2 grydeskefulde olie
½ tsk  groft salt
1 tsk flydende honning
mel

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19