The Case of the Gilded Fly - Edmund Crispin


Endnu en af de gamle engelske krimier. Denne er fra 1946 og foregår i Oxford. I første kapitel bliver vi introduceret til de medvirkende, da de er med toget til Oxford. De fleste for at medvirke i opsætningen og udførelsen af et teaterstykke. Foruden dem er der Gervase Fen, som er professor i engelsk sprog og litteratur, men også har rollen som succesfuld detektiv. Sir Richard Freeman der er politimester, men interesserer sig mere for engelsk litteratur, og endelig journalisten Nigel Blake.
En skuespillerinde findes død efter hvad der mest af alt ligner selvmord, men Gervaise Fen er af en anden opfattelse, og da yderlige mord finder sted må politiet ændre opfattelse.
Det er en meget velfortalt historie, dejligt sprog og levende personer, og en mordgåde der er svær at gennemskue.
Det er den første i Gervase Fen serien. Der er 11 i alt.
Edmund Crispin var pseudonym for Robert Bruce Montgomery (1921-78). The Case of the Guilded Fly skrev han allerede da han læste til bachelor. Foruden at skrive kriminalhistorier var han også komponist især af filmmusik, men også koncerter og kirkemusik. Der er en pause i skriveriet p.g.a. hans havde alkoholproblemer. Det kendetegner i øvrigt også en af  de  personer, der optræder i historien - Nicholas Barclay. Han studerede i Oxford, men sprang fra lige inden eksamen og gav sig til at drikke heftigt og læse Shakespeare.
Jeg glæder mig til at læse flere Gervase Fen bøger.

1. The Case of the Gilded Fly - kan lånes
2. Holy Disorders - kan lånes
3. The Moving Toyshop - Den forsvundne legetøjsbutik eller Liget i legetøjsbutikken - kan lånes
4. Swan Song
5. Love Lies Bleeding - kan lånes
6. Buried for Pleasure - Stem på detektiven - kan lånes
7. Frequent Hearses - kan lånes
8. The Long Divorce
9. Beware of the Trains - kan lånes
10. The Glimpses of the Moon - kan lånes
11. Fen Country: Twenty-Six Stories Featuring Gervase Fen - kan lånes
Som det kan ses er der kun to oversat til dansk, men de fleste kan lånes på engelsk.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19