Hotwings


Da grillvejret er over os blev det til hotwings.
Til 2 personer brugte jeg:

8 kyllingevinger der blev duppet tørre i køkkenrulle og derefter vendt godt rundt i  en melblanding og dryppet / penslet med olivenolie inden grillningen. Husk at vende dem en del gange  undervejs.

Melblanding:

1 ½ dl mel
1 tsk paprika
⅛ tsk cayenne
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk salt

olivenolie til drypning/pensling

Til at dyppe eller vende vingerne i når de spises lavede jeg en BBQ - sauce:

1 lille løg, finthakket
1 fed knust hvidløg
¾ dl tomatketchup
½ dl vand
2 spsk æblecidereddike
1 spsk engelsk sovs
½ dl brun farin
1 tsk dijonsennep
½ tsk paprika
2 spsk soja
1 spsk revet ingefær
½ spsk maizena
peber

Sovsen røres sammen og koges  (simrer) i 5-10 minutter. Spæd evt med vand hvis den bliver for tyk. Jeg serverer sovsen seperat, så kan man selv bestemme, hvor meget sovs der skal på vingerne.


Kommentarer