Upside Down kage med frisk ananas
Jeg havde en rest frisk ananas (ca ½) til overs. Det blev brugt i en upside down kage.
"Bund":
50 g smør
1 dl farin
ananas i små skiver
"Top":
3 dl mel
1 tsk bagepulver
1 nip salt
1 dl rapsolie
1½ dl sukker
1 tsk vanillesukker
1 dl mælk
2 æg
Til bunden smeltes smør og farinen røres i. Kommes i en form. Jeg bruger silikoneform - så er det ikke nødvendigt at smøre den.
Ananas skæres i tern og skives. Bunden fyldes med ananasstykkerne.
Dejen "Top" røres sammen og kommes over ananasen så de er dækket.
Bages ved 200 grader 35-40 minutter. Afkøles helt inden kagen vendes ud på tallerken.
Kommentarer
Send en kommentar