Eutin slot
I gåafstand fra wohnmobilstellplatz Eutiner See ligger slottet. Indgangen er via vindebro, der vogtes af to fabeldyr.
Her et kig ind i slotsgården:
Til slottet hører en stor park med fri adgang. Den er en 14 hektar stor park i den engelske landskabshave-tradition. Meget flot. Det var i parken Katharina den Store (dengang Sophie Auguste Friederike von Anhalt-Zerbst) mødte sin mand Karl Peter Ulrich von Holstein-Gottorp. Han blev tsar i 1762, men døde samme år, hvorefter Katharina regerede til sin død i 1796.
I tidligere tider var slottet residens for bispefyrsterne, og senere sommerbolig for hertugerne af Oldenburg.
I slutningen af 2.verdenskrig kom store flygtningestrømme, og slottet blev brugt som ankomstlejr. Der boede flere hundrede mennesker og med kun fire toiletter, var hygiejnen meget dårlig. Flygtningene måtte forsørge sig selv og lave mad på små ovne. Først i begyndelsen af 50'erne forlod de slottet, men røg fra køkkenovnene og de mange mennesker gjorde skade på slottet, og en omfattende restaurering var nødvendig inden dele af slottet kunne åbnes for offentligheden.
Slottet bliver i dag brugt til forskellige arrangementer, udstillinger og rundvisninger, og der er også butik og restaurant/cafe.
Kommentarer
Send en kommentar