Turens bedste plads - Dömitz
Vi fandt en dejlig camping/autocamperplads i Dömitz, hvor vi blev i tre dage og fik forteltet op. Pladsen ligger lige ved en sluse og en lille lystbådehavn.
Der var en hyggelig, afslappet atmosfære, og værterne sørgede for at wc/bad var tiptop. Der var også opvaskemuligheder, mulighed for wc-og spildevands tømning. Man kunne bestille morgenbrød, som blev leveret ved døren (teltdøren) af havnemesteren - fin service! Mange fine blomster og nye små hilsener på en tavle hver dag ved indgangen til sanitetsbygningen. Havnemesteren og hans kone sørgede godt for gæsterne.
Pladsen ligger i gåafstand til fæstning, kirke, Altstadt, diger og Elben. Vil man længere kan cykler lejes på pladsen, og der er mange fine gå- og cykelstier på digerne.
Wasser-Wander-Zentrum Dömitz
Werderstrasse 25D (An der Schleuse), 19303 Dömitz
Der er en Aldi lige i nærheden og også restauranter og isbar.
Kommentarer
Send en kommentar