Sommerfugleværelset - Lucinda Riley


Jeg er lige blevet færdig med at høre Lucinda Rileys bog: Sommerfugleværelset på Bookmate. For det meste kan jeg ellers bedst lide at læse bøger frem for at høre dem, men det er fint at lytte, mens jeg broderer korssting. Jeg vandt for et godt stykke tid siden et par Denon høretelefoner, og det lykkedes at parre mobilen og høretelefonerne via bluetooth. Det virker fint og rart det er trådløst.

Historien har Posy, der nærmer sig de 70 som hovedperson. Vi hører om hendes barndom i 40'erne. Hendes store kærlighed til faderen, hendes ungdom og kærester. Hun har to sønner og også deres liv bliver fortalt. Posy bor i sit smukke barndomshjem Admiral House, som rummer dystre hemmeligheder. Det er i øvrigt kendetegnende for de fleste af personerne i bogen at de bærer på hemmeligheder, de ikke rigtig kan få fortalt.
Jeg har været glad for at læse bøgerne i De syv søstre serien, men denne skuffede noget. Slutningen var meget forudsigelig og mange af personerne "too good to be true".

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 31 - forsinket Valentine eller tidlig jul

Karklud 20

Karklud 24