Emma - Alexander McCall Smith



Harper Colins har startet et projekt med at opdatere Austen, og dette tredje forsøg er udført af McCall Smith.
Jeg er stor fan af McCall Smiths bøger og denne var da også hyggelig læsning, men ikke helt på højde med mange af de andre han har skrevet. Det skyldes nok at han har været bundet af den oprindelige historie, og det gør noget af handlingen konstrueret, og kræver diverse forklaringer. 

Emma er yngste datter af Mr. Woodhouse. Hun er rig, behøver ikke at arbejde og er temmelig ufejlbarlig i egen indbildning. Hun bor hjemme hos sin hypokondriske fader og bruger tiden på at lege Kirsten giftekniv skønt hun ikke selv har planer om at gifte sig. Hun indser dog at hun ikke er så ufejlbarlig som hun troede og ender også med at forelske sig. 

Det er historien i begge fortællinger, men den ydre ramme er ændret - dog ikke altid særlig troværdigt. Jeg kan bedre lide de historier, hvor Alexander McCall Smith ikke er bundet af et forlæg, men frit fortæller om sine spændende personer.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19