Katedralen i Amiens 800 år
Fik reklame fra nordfrim.dk og så dette franske frimærke fra katedralen i Amiens. Vi besøgte katedralen i 2007, hvor vi var rundt og se en hel del af Frankrigs katedraler, og jeg var også fascineret af labyrinten og den grædende engel:
Katedralen er den højeste fuldstændige katedral i Frankrig.
Labyrinten er den næststørste labyrint i en fransk katedral, kun overgået af den i Chartres. Den så vi i 2009, men jeg har kun taget billede af et lille uddrag:
Den grædende engel er udsmykning på en grav. Den sidder med timeglas (symboliserer livets korthed) og et kranium som symbol på døden.
Englen blev berømt under 1. verdenskrig, hvor de forfærdelige slag ved Somme kostede over 1 million menneskeliv. Overlevende soldater sendte souvenirs og postkort hjem med billeder af den grædende engel.
Englen stammer fra det 17.-århundrede.
Domkirken har været på frimærker før. Her et fra 1944:
Kommentarer
Send en kommentar