Kulmule, bagt med perlespelt, svampesovs, bagte rødløg og grønkålssalat

 


Til 2 personer:

400 g kulmulefilet med skind
250 g brune champignons
100 g creme fraiche
3 rødløg
2 dl rå perlespelt
citronskal
salt 
peber
olivenolie


Løgene skrælles og skæres i både og vendes i lidt olivenolie og drysses med salt. Bages i ovnen ved 220 grader i en halv time - skru ned til 180 grader og sæt fisken ind i ca 15 minutter. Fisken gnides med olie og krydres med salt og peber inden den kommes i ovnen med skindsiden opad. Skindet fjernes inden servering.

Kog perlespelten efter anvisning på pakken (ca. 18 min)

Sovs:
Svampene rengøres og steges ved høj varme i olivenolie i 3 minutter. Creme fraiche tilsættes og koges op så svampene bliver cremede. Smages til med salt og lidt revet citronskal og peber. I stedet for creme fraiche kan piskefløde bruges ( det er lige "fedt")

Opskriften er tillempet efter kokken Peter Nøhr Christensens opskrift på Skagen Food. Ris er udskiftet med perlespelt og da vores squash ikke er friske og sprøde mere blev det til grønkålssalat med æbler i stedet for squash med æbler.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19