Grydebrød, surdej

 


Husk: 1 dl surdej tages fra til næste bagning. 1 dl hvedemel og 1 dl grahamsmel tilsættes + 2 dl vand lidt ad gangen. Røres klumpefrit og stilles i køleskabet - tildækket og er så klar til brug nogle dage senere. Omrøres mindst to gange hver dag.

Til grydebrødet bruges:

surdej + vand (ialt 4 dl)
5 g gær
1 tsk salt
1½ dl fuldkorns speltmel
4-5 dl hvedemel
olie

Resten af surdejen kommes i litermål og vand tilsættes til der er 4 dl i alt.
Gær, salt speltmel og hvedemel tilsættes. Det er svært at sige helt præcist hvor meget hvedemel, men dejen skal være sammenhængende, men ikke bastant.
 Røres med dejkrog i røremaskine i 10 minutter. Jeg smører dejen og røreskålen med lidt olie på hænderne, så hænger dejen ikke i skålen når den har hævet. Tildækkes og stilles koldt til næste dag. 

Støbejernesgryde stilles i ovnen og det hele varmes op til 250 grader. Dejen formes til rundt brød og kommes i gryden. Låg lægges på og det bages 30 minutter. Låget tages af og der skrues ned på 220 grader og brødet bages yderligere 15 minutter.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 31 - forsinket Valentine eller tidlig jul

Karklud 24

Karklud 20