Læseren i morgentoget - Jean-Paul Didierlaurent

 


Læseren i morgentoget af Jean-Paul Didierlaurent

En lille perle af en bog jeg hørte oplæst af Bent Otto Hansen.

Den handler om en stille eksistens - Guylain Vignolles. Han er blevet mobbet med sit navn i skolen og lever nu alene sammen med sin guldfisk. Arbejdet hader han. Det består i at fodre en kæmpe, uhyggelig makuleringsmaskine med bøger, der skal destrueres. Det lykkes dog Guylain at redde enkelte tilfældige sider hver dag. Dem læser han op i morgentoget hver dag på vej til arbejde. Et par ældre tilhørende damer får ham overtalt til at læse op på deres plejehjem (herlige scener).
Han har en ven - en tidligere medarbejder, der har mistet begge ben ved en arbejdsulykke. Guylain besøger ham regelmæssigt og prøver at holde livsmodet oppe hos vennen. 
En dag finder han et usb-stik i toget. Da han vil prøve at finde ud af hvem det tilhører, viser det sig, at det er en dagbog skrevet  af en kvinde, der arbejder som toiletdame. Tilskyndet af vennen og betaget af historien, begynder han at efterspore Julie.
Det er en anderledes,  skæv og ofte morsom og rørende historie. Absolut værd at læse eller høre.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19