BOB - Helle Helle

 


Jeg har hørt BOB af Helle Helle som lydbog på Bookmate, oplæst af Helle Helle.

Hovedpersonen fra "de" og kæresten Bob er flyttet fra Lolland til København. 
De flytter i lejlighed i Vanløse. Hun er begyndt at læse, men Bob ved ikke rigtigt hvad han vil. Det ender med et job på Sømandshotellet.  Gennem dagligdagens gøremål og oplevelser følger vi Bob i midt 80'ernes København. Han har svært ved at falde til i København, savner Lolland og familien og er ikke rigtigt en del af venindens liv.

Det, der gør at jeg er så begejstret for Helle Helles bøger, er den eminente evne hun har til via helt dagligdags hændelser og gøremål at skildre personer og deres sindstilstand. Samtidig er det sjovt at få levendegjort og opfrisket en tidsperiode. 

Jeg hørte historien som lydbog og det er nok lidt synd, for det giver ikke samme mulighed for at opleve detaljer og underfundigheder. Så jeg vil anbefale at læse den, så der er mere tid til reflektion, men så absolut anbefale den.  
Da personerne er de samme i "de" bør den læses først.

Jeg har tidligere blogget om "de"



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19