The Oxford Book of English Detective Stories
The Oxford Book of English Detective Stories er et fund, hvis man godt kan lide klassiske engelske detektivhistorier.
Det er en samling noveller af 33 forskellige forfattere. De kommer i den rækkefølge forfatterne er født i. Den første Clarence Rook er en undtagelse, da hans fødselsår ikke er kendt. Fortsætter så med Conan Doyle - født i 1859, og slutter med Simon Brett - født i 1945, så de spænder over næsten 100 år.
Jeg har læst mange af forfatterne tidligere: Arthur Conan Doyle, G.K.Chesterton, Agatha Christie, Anthony Berkely, Dorothy L. Sayers, Ngaio Marsh, Gladys Mitchel, Margery Allingham, Nicholas Blake, Michael Innes, P. D. James, Edmund Crispin, H .R. F. Keating,Ruth Rendell og Simon Brett. Jeg har også blogget om en hel del af dem. Det er lidt under halvdelen jeg kendte, så jeg har fået ideer til andre forfattere, jeg kan læse. Bagest i bogen er der en alfabetisk liste med korte biografiske noter om hver forfatter.
Kommentarer
Send en kommentar