Når alt kommer for en dag - Katrine Wessel-Aas
Når alt kommer for en dag er femte del i serien om Wintherdynastiet i 18-1900 tallets Trondhjem.
Tilde (enkefru Mathilde Skjønberg) er gammel og syg, men liver op da hun får besøg af den unge Anna Adolfsen, som præsenterer sig som hendes søsters barnebarn. Hun får også charmeret Winter-familien undtagen Ellinor. Ellinor og Helga kæmper for at få pigeskolen opført, men Anna modarbejder.
Karen (nu barnepige hos Ellinor) er sikker på hun har set Christian og denne hemmelighed tynger hende, da Ellinor og Hagen skal giftes, og hun er bange for at noget skal ødelægge deres lykke. Christian var Ellinors mand, der døde i en voldsom brand - eller gjorde han?
Velfortalt og spændende historie, som giver et godt billede af tiden omkring århundredeskiftet. Jeg var ikke så begejstret for tredje del, men både fjerde og femte bind var gode, så jeg ser frem til fortsættelsen af serien.
Jeg har tidligere blogget om :
Kommentarer
Send en kommentar