Tvivlens alder - Andrea Camilleri



Tvivlens alder af Andrea Camilleri er nummer  14 i serien om politiinspektør Montalbano. Ialt er der 
vist 28, men på dansk er det den sidst oversatte. Denne er oversat fortrinligt af Thomas Harder -især Catarellas sprog må have været svært.

Montalbano vågner af at mareridt dagen efter et større uvejr. På vej til stationen er vejen blokeret af et jordskred og han kommer en ung kvinde til undsætning.  Hun er interesseret i en stor yacht, som skal komme til kaj senere på dagen. Da yacten kommer til kaj er der lig i lasten. Besætningen har fundet en gummibåd drivende med en død, nøgen mand med smadret hoved.  Kort efter lægger et andet luksus skib til kaj og efterhånden som opklaringen tager form begynder Montalbano af få mistanke  om at besætningerne på de to skibe ved mere om drabet end først antaget. Også i denne krimi forelsker Salvo sig - denne gang i den underskønne Laura, der arbejder på havnekontoret. 
Det er et dejligt gensyn med Montalbano og de andre på politistationen i Vigàta og også med Sicilien og lækker mad. Humoristisk og spændende krimi. 

Jeg håber flere bliver oversat til dansk eller engelsk. Der kommer desværre ikke flere end de 28, da forfatteren døde i 2019.

På dansk er kommet:
Vandets form - Montalbano 1
Terracottahunden - Montalbano 2
Madpakketyven - Montalbano 3
Violinens stemme - Montalbano 4
Udflugt til Tindari - Montalbano 5
Nattens lugt - Montalbano 6
Rundt om bøjen - Montalbano 7
Edderkoppens tålmodighed - Montalbano 8
Papirmånen - Montalbano 9
Hedebølge i august - Montalbano 10
Sfinxens vinger - Montalbano 11
Sporet i sandet - Montalbano 12
Pottemagermarken - Montalbano 13
Tvivlens alder - Montalbano 14

Bøgerne er også lavet til vellykket tv-serie (36 afsnit) med Luca Zingaretti som perfekt Montalbano. De kan lånes på dvd på bibliotek.dk





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19