Grovkiks

Der var tilbud i REMA på frø/kornblanding til grovkiks, så det skulle lige afprøves-


Det var supernemt. Posens indhold blandes med:
3½ dl hvedemel
1½ dl olie (jeg brugte rapsolie)
1½ dl vand
1 tsk bagepulver
1 tsk salt

Jeg rullede dejen ud i ca ½ cm's tykkelse mellem to stykker bagepapir og udstak runde kiks med et glas med diameter på ca. 5 cm. Det er lidt mindre end foreslået på posen. Det er en fordel at rulle dejen ud mellem bagepapir, da den jo skal rulles ud en del gange inden den er brugt op, og så bliver dejen ikke mere og mere tør, som det ofte sker, når der rulles ud på meldrysset bord. Kiksene kunne lige være på to bageplader og blev bagt ved 180 grader i 20 minutter. Afkølede på rist inden de kom i dåse. Der blev ca 50 stk, og de passede fint i størrelsen til min Irmadåse.



Der blev lidt flere end der kunne være i dåsen og også lidt flere end på billedet, for de smager godt og skulle lige prøvespises (et par gange) 😋🍪🍪

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19