Too Good To Go

 


Jeg har installeret app'en Too Good To Go på min mobil og afprøvet den nogle gange.
Formålet med konceptet er at reducere madspild. Forretninger og restauranter viser i app'en hvor mange poser de vil af med, og man kan så bestille og betale via app'en, når man har registreret sig. Så skal man blot hente lykkeposen indenfor et bestemt tidsrum. I forretningen vises bestillingen i app'en og swipes at den afhentes.

Jeg bruger den til frugt og grønt i Netto i Præstø.



For 29 kr får man en posefuld grøntsager og frugt. Indholdet varierer meget, men der har indtil nu været mere end fuld valuta for pengene. Da man ikke ved hvad man får er det spændende at finde ud af hvilken mad der skal serveres de næste dage. Det fører til afprøvning af nye retter, hos os  bl.a. blåbærfool, vegetarpizza med aubergine og tærte med rodfrugter og feta. Jeg lægger opskrifter op senere.
Her indholdet fra en af poserne:


I denne var der ret mange avocadoer og kun de tre var rigtig gode, men resten var helt fint.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19