Aubergine-deller



1 aubergine
1 rødløg
50 g mandler
2 spsk ajvar
2 spsk kapers
2 spsk soltørrede tomater
Saft fra 1 citron
1 håndfuld friske blandede krydderurter (persille, basilikum og oregano)
olivenolie
salt og peber

kartofler

Aubergine (med skræl) og rødløg skæres i små tern og steges på pande i olivenolie i ca 15 min til aubergineternene er bløde.
Imens blendes mandlerne til mel og kommes sammen med ajvar, kapers, 2 spsk hakkede soltørrede tomater, saften fra citronen og de groft hakkede krydderurter i en skål. Når løg og aubergine er stegt færdig kommes de også i skålen, og det hele blendes til en ikke alt for fin masse. Med to skeer sættes dellerne på bagepapir og sammen med halve kartofler  dryppes de med olivenolie. Dellerne drysses med salt og peber, kartoflerne også med lidt timian inden de bages i ovn ved 180 grader i ca ½- ¾ time til kartoflerne har taget farve.

Vi fik avokado og tomater til, men en grøn salat vil også være fin. Dellerne bliver ikke så faste som squashfrikadeller, men mere a la paté, hvilket også gør dem fine til at smøre på et stykke rugbrød dagen efter.

Der blev 9-10 deller af portionen og det er de 3 sidste der er på billedet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karklud 20

Karklud 24

Karklud 19