Appelsinskal
Skaller fra 3 økologiske appelsiner
sukkerlage 2 dl vand og 2 dl rørsukker
Fjern så meget af det hvide lag som muligt. Kog skallerne et par minutter i vand. Kasser vandet og kog skallerne i endnu et hold i et par minutter. Skær dem i små stykker og kom dem i gryde med 2 dl vand og 2 dl rørsukker. Lad det koge 10-15 minutter til lagen er kogt godt ind. Si skallerne fra og bred dem ud på bagepapir og tør dem i ovnen ved 40 grader i 3-4 timer. Opbevar i glas i køleskab. Væsken der sies fra kan også bruges som smagsgiver i desserter eller brød.
Jeg bruger bl.a. appelsintern i boller. 1 spsk blendes fint sammen med noget mel og kommes i dejen evt sammen med nødder og rosiner.
Kommentarer
Send en kommentar