Opslag

Ukrudt

Billede
Jeg er temmelig træt af skvalderkål, der har en tendens til at erobre mine bede. Det er svært at holde trit med når køkkenhaven også skal passes. Et lyspunkt er blomsterne, som er rigtig fine i buketter. Her er de sammen med nogle gyldenris, der skulle begrænses. De giver grønt til buketten og så er der en anden ukrudt eller staude: Pomerans-høgeurt (pilosella aurantiaca), som lyser godt op. Den kan godt lide at vokse i græsplænen og på gårdspladsen. Det er der i øvrigt mange planter der kan, så gårdspladsen bliver langsomt indtaget af lavendel, stokroser, valmuer, stedmoder, ridderspore, bellis og natlys. Lidt af gårdspladsen Bellis lyser op i "græsplænen" Bellis

Under mælkevejens stjerner - Camilla Davidsson

Billede
Under mælkevejens stjerner af Camilla Davidsson Emma har arbejdet som markedsanalytiker, men er brændt ud. Hun bliver vildt forelsket i Eric og efter nogen tid beslutter hun at tage til London for at være nærmere ham. Forholdet udvikler sig dog ikke som Emma har tænkt, og med brudt hjerte bestemmer hun sig for at gå Caminoen. Vi følger så Emmas vandring på Caminoen, hendes heling og mødet med mange spændende mennesker, som også vandrer Caminoen.  Jeg synes det mest spændende ved historien var beskrivelsen af Caminoen, landskabet og herbergerne undervejs samt strabadserne, og man kan godt mærke at forfatteren selv har gået Caminoen. Chick-lit om at finde og lære at elske sig selv.

Kalkununderlår med bønner og champignons

Billede
Der var tilbud på kalkununderlår , så jeg fandt denne opskrift på nettet, (levbedre) som jeg så ændrede lidt. 2 personer: 2 kalkununderlår olivenolie hvidløgspulver provencekrydderi salt 1 dåse champignon eller friske 500 g bønner 2 spsk sesamfrø smør og olie til stegning salt peber Kalkunlårene gnides med olivenolie og krydres med hvidløgspulver, provencekrydderi og salt. I ovnen ved 200 grader varmluft  til kernetemperaturen er 82 grader. Champignon brunes i smør olie (ca. 1 spsk af hver) Bønner og sesamfrø tilsættes og steger 5-10 minutter. Krydres med salt og peber. Kalkunlårene har en fin smag - er lidt besværlige at spise p.g.a. "korsetstivere". De har ligesom fasaner nogle ret stive sener, men der er rigtig meget kød på bare et lår.

Sandheden om Harry Quebert - Joël Dicker

Billede
Sandheden om Harry Quebert af Joël Dicker er lavet til tv-serie og hedder: Harry Quebert-affæren. Harry Quebert - verdensberømt forfatter til Ondskabens Oprindelse, bliver anklaget for mordet på den unge pige Nola, da hendes lig (30 år efter hendes forsvinden) bliver fundet nedgravet på hans ejendom. Forfatteren Marcus Goldman bestemmer sig for at bevise Harrys uskyld. De er begge forfattere - mentor og elev, og venner. Foruden en mordgåde er det også en gribende kærlighedshistorie. Jeg har læst bogen for nogle år siden, og syntes den var rigtig god og velskrevet,  men nu har jeg også set den via mit abonnement hos YouSee. Det er en tv-serie i 10 dele, og den er godt lavet. Jeg kunne heldigvis ikke huske handlingen, så det var mange spændende, uventede drejninger historien tog inden den endelige opklaring.  Marcus Goldman er også hovedpersonen i Bogen om Baltimore-familien, som jeg tidligere har blogget om.

Karklud 141

Billede
Sl å 60 masker op og strik 6 pinde ret og derefter mønster. Husk alle pinde skal begynde og slutte med 2 ret. Når kluden har den ønskede længde strikkes 6 pinde ret og lukkes af. Mønster: 1.pind: 2 v, 3 r, 5 v, 3 r, 1 v 2.pind: 2 r, 3 v, 3 r, 3 v, 3 t 3.pind: 1 r, 3 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 3 v 4.pind: 1 v, 3 r, 5 v, 3 r, 2 v 5.pind: 3 r. 3 v, 3 r, 3 v, 2 r 6.pind: 1 v, 1 r, 1 v, 3 r, 1 v, 3 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r 7.pind: som pind 1 8.pind: som pind 2 9.pind: som pind 1 10.pind: som pind 6 11.pind: som pind 5 12.pind: som pind 4 13.pind: som pind 3 14.pind: som pind 2 X X X X X X X X 14 X X X X X X X X X 13 X X X X X X 12 X X X X X X 11 X X X X X X X X X 10 X X X X X X X X 9 X X X X X X X X 8 X X X X X X X X 7 X X X X X X X X X 6 X X X X X X 5 X X X X X X 4 X X X X X X X X X 3 X X X X X X X X 2 X X X X X X X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret. Kluden er strikket på pin...

Blomsterkrans med sløjfer - rød

Billede
Så kom jeg lidt videre med broderiet. Det hjælper på processen når det regner. ☂☂ Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816.

Tilbage til Cornwall - Marcia Willett

Billede
Tilbage til Cornwall af Marcia Willett I et lille granithus i en fiskerby bor Hugo sammen med sin onkel Ned. Huset  var oprindeligt Ned's forældres og har været tilflugtssted for både Hugo og fætteren Jamie, og er det stadig. Der er også  personer fra tidligere historier. Dossie  og hendes familie (Broderen Adam - sønnen Clem og hans familie). Dossie leverer mad til Ned og Hugo og er også ven af huset. Vi møder også Dossies veninde Janna igen. Historien er om venskab, heling og nye muligheder. Nye mennesker mødes , venskaber genoptages, kærlighed opstår og gamle hemmeligheder kommer for en dag. Varm og hyggelig læsning, og altid sjovt når karakterer fra tidligere bøger også er med. (Christmas in Cornwall - Tid til forandring) Af Willett har jeg tidligere blogget om: Syv sommerdage Huset i Buckley Street

Stegt selleri med pesto og ristede nødder

Billede
Mad fra haven knoldselleri basilikumpesto hasselnødder salat groft ristet brød Sellerien renses og skæres i skiver som pensles med olivenolie og steges i ovnen ca. 10 minutter, så vendes de og steger yderligere 10 minutter. Hasselnødderne  hakkes groft og ristes på pande. Sellerien  anrettes på salat (her ruccola og lidt pluksalat) og pyntes med pesto og nødder. Hertil ristet grovbrød.

He'd Rather Be Dead - George Bellairs

Billede
He'd Rather Be Dead - af George Bellairs er den  ottende i serien om Chief Inspector Littlejohn. Jeg har fået den til anmeldelse fra George Bellairs Literary Estate via Netgalley.   Sir Gideon Ware - borgmester i Westcombe bliver myrdet da han giver dem årlige frokost for  distriktets embedsmænd. Han er absolut ikke vellidt og der er derfor adskillige ,der gerne vil af med ham. I starten af historien er der næsten for mange personer at holde rede på. Da politimesteren Mr. Boumphrey er bange for at træde for mange a byens prominente personer over tæerne under afhøringerne, tilkalder han hjælp fra Scotland Yard, og Littlejohn kommer til assistance og opklarer forbrydelsen + endnu et mord.  Det er en velfortalt historie. Bellairs er vældig god til at beskrive både personer og omgivelserne. Her en by ved havet med masser af turister.  Morderen har lavet en optegnelse over sit liv, og hvad der førte til hans forbryldelser. Den kommer sidst i bogen, o...

Navneklud færdigmonteret

Billede
Nu er navnekluden helt færdig og har været hos glarmesteren (Glas Mads i Haslev) til montering. Den er indrammet og har fået refleksfrit glas og mangler nu bare at vi finder ud af hvor den skal hænge. De har lavet et rigtig fint arbejde med monteringen.

Ræk mig stjernerne - Jojo Moyes

Billede
Ræk mig stjernerne af Jojo Moyes foregår i Kentucky i trediverne. Engelske Alice forelsker sig og gifter sig med Bennett, sønnen i en af de velhavende familier i Salcombe. Det bliver ikke som hun havde tænkt sig. Ægtemanden er ikke interesseret i hende og svigerfaderen meget dominerende. Hun befinder sig uden familie og venner i et stort hus i et fremmed land og uden noget at lave og uden mandens bevågenhed. Hendes redning bliver de ridende bibliotekarer, som hun slutter sig til, og hun begynder at lære området at kende og betages af naturen. Samtidig opstår et varmt venskab mellem bibliotekarerne, især mellem hende og den ukonventionelle Margary.  Svigerfaderen gør alt for at få biblioteket lukket og hævne sig på Margary, og det ser ud til at lykkes, da mange i byen vender sig imod dem. Samtidig med beskrivelsen af de fattige og barske forhold i en af de fattigste egne i Kentucky, er der også romantik i luften.  Historien tager afsæt i virkelige hændelser.  Fra Wikipedi...