Opslag

Æble-crumble uden sukker

Billede
Til 2 personer:  2 æbler 2 spsk hvedemel 2 spsk fuldkornshvedemel 2 spsk smør 1 tsk easis perfect sød stevia 1 håndfuld groft hakkede nødder Æblerne skrælles og skæres i mindre stykker, som kommes i 2 ramekiner. Resten røres sammen og fordeles ovenpå. Bages i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter. Smager godt med skyr ovenpå. Her er brugt: 3 spsk skyr 1 strøget teskefuld Hermesetas strø ¼ tsk kanel som lige røres sammen.

Potensgiverne - Karin Brunk Holmqvist

Billede
  Potensgiverne af Karin Brunk Holmqvist er en pudsig bog om de to gamle frøkener Tilde og Elida. De er henholdsvis 72 og 78 og bor stadig i deres barndomshjem, hvor tiden har stået stille. De har stadig udendørs das og der er ikke indlagt vand. Alt dette ændrer sig dog, da den galante Alvar bliver deres nye nabo. Søstrene køber nye kjoler og ved et tilfælde opdager de et potensmiddel og starter deres eget postordrefirma. Det sætter dem i stand til at få et rigtigt indendørs toilet. Broderen Alvor havde ellers andre planer. Han ville have søstrene på plejehjem og overtage huset som sommerhus, men også han opdager at søstrene har ændret sig og ikke længere er så føjelige.  Det er en morsom historie, ikke mindst om forholdet mellem søstrene og deres krumspring for at ingen skal finde ud af hvad de har gang i. Jeg har hørt bogen på Bookmate

Kornblomst rød

Billede
  Endnu et motiv færdigt. Det ligner kornblomster bortset fra farven. Broderiet har ligget stille p.g.a. ferie på Bornholm, og efter det masser at ordne i haven , og meget der skulle syltes og fryses. Det er utroligt som det hele kan udvikle sig på bare en uge. Nu er det rimeligt varmt til brodering, men det gik at få dette mønster færdigt. Mønstret er Scarlet Ribands fra Long Dog Sampler  Hele arbejdet måler i bredden (det broderede område) 50 cm.  315 sting syet på Permin hør 12 tr broderistof med Mouliné Spécial 25 Broderigarn 816. På mønstret står: 314 x 321 sting - i alt 40026 sting

Sløv i varmen

Billede
  Det er ikke kun os der er sløve i varmen. Katten har fundet et sted på stuegulvet hvor det lufter lidt, og så er det bare afslapning. 😎🐈🐈

Ostetærte med squash

Billede
  Tærtebund: 1 dl yoghurt naturel 2 spsk olie 1½ dl fuldkornsmel 1 dl hvedemel ½ tsk salt Fyld: 1 spsk dijonsennep 2 små squash 200 g revet ost 3 æg 1 dl skyr salt ¼ tsk cayennepeber ¼ tsk karry rosmarin til drys Forbag tærtebunden 20 min ved 200 grader. Skær squash ud i tynde skiver og drys dem med salt. Smør tærtebunden med sennep. Drys den revne ost på. Pisk æg, skyr og krydderier sammen og hæld det over osten. Skyl courgetteskiverne og dup dem tørre. Læg den over tærten. Drys med lidt frisk rosmarin. Bag ca ½ time til den er gennembagt og gylden.

Dead March for Penelope Blow - George Bellairs

Billede
Dead March for Penelope Blow af George Bellairs er nummer 18 i  Chief Inspector Littlejohn serien En skrøbelig ældre dame (Penelope Blow) kommer til Scotland Yard adskillige gange for at tale med Inspector Littlejohn, men han er bortrejst p.g.a. en mordsag. Hun vil ikke tale med andre end ham. Da Littlejohn vender tilbage erfarer han at Penelope Blow er død efter et fald fra et første sals vindue. Littlejohn er ikke overbevist om at det er en ulykke og begynder at undersøge sagen. Det er ikke helt let, da Blow-familien forbyder ham adgang til huset og han og Cromwell må søge hjælp hos tjenestefolket. En symfoni af familiehemmeligheder, galskab, jalousi og had afsløres. Det har som altid været en fornøjelse at læse en Littlejohn krimi. Det er en klassisk engelsk detektiv historie skrevet med vid, interessante karakterer og omgivelser. Absolut værd at læse. Jeg fik denne bog til anmeldelse, fordi jeg er med i  Crime Classics Advanced Readers Club. Mange tak - Jeg nød den meget. ...

Trespass - Rose Tremain

Billede
En historie om to søskendepar henholdsvis engelsk og fransk. Det engelske består af storesøster Veronica og broder Anthony. Anthony er antikvitetshandler i England, men salget går ikke så godt mere og han beslutter at besøge søsteren i hendes hjem i Frankrig. Hun er havearkitekt og bor med sin kvindelige kæreste Kitty i hus i Cevennerne. Anthony tænker på at bosætte sig i Frankrig og begynder at se på huse, mens han bor hos søsteren. Det fører til kontakt med det andet søskendepar Audrun og Aramon. Aramon har arvet Mas Lunel, mens søsteren har arvet et stykke skov, hvor hun har bygget et hus. Begge lever alene. Aramon er dybt alkoholiseret og har voldelig fortid. - alt forfalder omkring ham. Audrun traumatiseret af hændelser i ungdommen efter moderens død. Anthony er interesseret i Mas Lunel og det sætter gang i en række skræmmende begivenheder. Det er en dyster historie om familieforhold og hemmeligheder og om ulovlig indtrængen på andres områder også i overført betydning. Godt fortal...

Salat med paneret mørksej

Billede
Paneret mørksej Grillet salat Det var endnu en god opskrift. Denne gang lavet af kokken Anders Kvorning. Det er en rigtig god ide at marinere fisken i Sriracha sauce. Det vil sikkert også være fint til kyllingebryst. I min ovn skal grøntsagerne grille lidt mere end 15 min for at få farve nok, og så grillede jeg en squash med, for de bugner i haven lige nu. Opskriften i den originale udgave hedder: Salat med paneret mørksej med grillet rød peber og krystal karl, men jeg kan ikke finde den på Skagenfoods hjemmeside. Til min tillempede opskrift bruges: 400 g mørksej uden skind Srirachasovs 2 røde peber 1½ dl perlebyg 1 squash 3 salatløg ½ agurk 1 citron salt peber olivenolie mel. Fisken skæres i små stykker og marineres i  Srirachasovs. Den skal ikke flyde i sovsen, bare nok til den tager farve overalt. Perlebyggen skylles godt og koges under låg 20 min. Peber og løg renses og skæres i kvarte, squash'en skæres i skiver . Det vendes i olivenolie tilsat salt og peber og bages i ovnen ve...

Stjärneholm borgruin

Billede
Stjärneholm borgruin ligger i Skurups kommune i Skåne. Vi lavede et frokoststop der på vejen hjem fra Bornholm. En fin træbro fører over voldgraven. Voldgraven var helt grøn af andemad og det viser dig at det første offentliggjorte fund af dværgandemad ( Wolffia arrhiza ) blev fundet i voldgraven. Om det er den der dominerer hele overfladen ved jeg ikke, men hele voldgraven var dækket af andemad.   Selve borgruinen var ikke så imponerende efter Hammershus, men noget af muren kan skimtes. Der var så heller ikke så mange turister, da vi havde det hele for os selv 👍😀

Arnager

Billede
Vi kørte en tur til Arnager ( tur 366 af 367 ture i Bornholms natur) og gik ture på stranden. Først til højre for træbroen langs  Revneklint med laget af grønsand  forneden . I Arnager findes også Nordeuropas længste træbro, der forbinder havnen med fastlandet. Dernæst til venstre for broen ad sti langs toppen af klinten til Fosforitten , forbi et nedlagt fabriksrøgeri med tre skorstene. På billedet snerler på skrænten under Fosforitten. Det var på den strand jeg fandt forstening. Masser af digesvaleboliger i skrænten. 

Emma - Alexander McCall Smith

Billede
Harper Colins har startet et projekt med at opdatere Austen, og dette tredje forsøg er udført af McCall Smith. Jeg er stor fan af McCall Smiths bøger og denne var da også hyggelig læsning, men ikke helt på højde med mange af de andre han har skrevet. Det skyldes nok at han har været bundet af den oprindelige historie, og det gør noget af handlingen konstrueret, og kræver diverse forklaringer.  Emma er yngste datter af Mr. Woodhouse. Hun er rig, behøver ikke at arbejde og er temmelig ufejlbarlig i egen indbildning. Hun bor hjemme hos sin hypokondriske fader og bruger tiden på at lege Kirsten giftekniv skønt hun ikke selv har planer om at gifte sig. Hun indser dog at hun ikke er så ufejlbarlig som hun troede og ender også med at forelske sig.  Det er historien i begge fortællinger, men den ydre ramme er ændret - dog ikke altid særlig troværdigt. Jeg kan bedre lide de historier, hvor Alexander McCall Smith ikke er bundet af et forlæg, men frit fortæller om sine spændende personer...

Opalsøen

Billede
Tur til Opalsøen med modige udspringere og svævebaneture , der ender med stort plask i søen. På øverste billede er udspringer på vej ned og danner skygge på klippen, men man skal se godt efter, for det er småt. Det gælder også dette billede, hvor der er én der afprøver Danmarks længste svævebane: Her hjælpes svævebanefolket i land: Opalsøen er oprindeligt et granitbrud. Her blev brudt granit, som blev udskibet fra Hammer havn. I 70'erne blev det forladt og hullet er langsomt blevet fyldt med vand. Det er en meget flot og dyb sø og et dejligt naturområde.

Grillet kuller med grønt og blommer

Billede
Endnu en fin levering og opskrift fra SkagenFood. Opskriften hedder Grillet kuller med provencegrønt med blommer, feta og honning vinaigrette , og er lavet af kokken Jacob Dahl Andersen. Jeg lavede det i ovnen og brugte grillen der. Jeg lavede lidt om på opskriften fordi vi har så meget i køkkenhaven lige nu. I stedet for rødløg blev det salatløg og feta blev udskiftet med salattern, og så kom jeg letkogte bønner i og lavede tzatziki til + en grovbolle. Det smagte dejligt.

Salomons kapel

Billede
Går man videre ad kysten syd for stencirklerne kommer man til Salomons kapel. Beskrivelse af steder og ture er meget fint beskrevet på hjemmesiden 367 ture i Bornholms natur, hvor Salomons kapel er med i tur nummer 6  med nummeret 53 Ved Salomons Kapel var der en helligkilde og kapellet blev bygget for at velsigne de store fangster af sild. Da disse ophørte blev stedet forladt og senere i årene efter 1775 kom sandflugt, der dækkede det meste af området fra kapel til Sandvig. Sådan ser det heldigvis ikke ud mere. Vi gik en dejlig tur fra kapellet tværs over Hammerknuden tilbage til Sandvig. Dekorativ svamp på lille rose.

Hammer Odde fyr, stencirkler og varder

Billede
Hammer Odde fyr blev bygget i 1895 som hjælpe fyr til Hammeren fyr, som ligger oppe på selve Hammerknuden. Hammeren fyr er dog ikke i brug mere. Hammer odde fyr er i dag kontrolstation og styrer de øvrige fyr på Bornholm. Går man videre langs kysten mod Salomons kapel kommer man forbi nogle stencirkler lavet af turister i 1980'erne: Lidt længere fremme er der også en masse små varder på stranden:

Karklud 146

Billede
Slå 60 masker op og strik 6 pinde ret, og så mønster. Husk at begynde og slutte alle pinde med 2 ret . Når kluden har den ønskede længde strikkes 6 pinde ret og lukkes af. 1.pind: 6 r, 4 v, 4 r 2.pind: 4 v, 3 r, 1 v, 1 r, 5 v 3.pind: 4 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 2 v, 4 r 4.pind: 4 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 1 r, 3 v 5.pind: 3 r, 2 v, 1 r, 1 v, 1 r, 1 v, 5 r 6.pind: 6 v, 1 r, 1 v, 3 r, 3 v 7.pind: 3 r, 4 v, 7 r 8.pind: som pind 6 9.pind: som pind 5 10.pind: som pind 4 11.pind: som pind 3 12.pind: som pind 2 X X X X 12 X X X X 11 X X X X 10 X X X X 9 X X X X 8 X X X X 7 X X X X 6 X X X X 5 X X X X 4 X X X X 3 X X X X 2 X X X X 1 Husk at alle ulige pinde starter i højre side af diagrammet og X=vrang og ▢=ret. Alle lige pinde starter fra venstre og ▢=vrang og X=ret. Kluden er strikket på pinde nr.3 og bomuldsgarn 8/4

Madsebakke helleristninger

Billede
Vi har været på en uges ferie på Bornholm, hvor vi boede i lejlighed Tre Birke i Sandvig. Det var et rigtig godt udgangspunkt for gåture på Nordbornholm. Leje af lejlighed, færgebillet og voucher til fiskebuffet på Nordbornholms røgeri blev på bedste vis varetaget af Bornholmtours. En af dagene gik turen til Madsebakke for at se på helleristninger. Det er et dejligt område, men helleristningerne var ikke så nemme at se. De trænger vist til lidt opfriskning med maling, så de bliver tydeligere. Til gengæld var der lavet fine udsigtspunkter i træ. For nogle år siden så vi helleristninger i Sverige (Fossumristningerne), og de var meget flotte og tydelige: